Accept af cookies fra Chas. Hude

Vi benytter cookies til flere formål, bl.a. til at forbedre din brug og oplevelse af hjemmesiden.

 

Chas. Hude søger modige rådgivere inden for life science og varemærker

Er du jurist og har forståelse for eller indgående kendskab til life science, compliance, licensaftaler og varemærkerådgivning, skal du fortsætte med at læse her.

Vi vil meget gerne høre fra dig, uanset om du er advokat, kommer fra lægemiddelbranchen eller allerede har erfaring som IPR-rådgiver. Udover du selvfølgelig har den rette faglige ballast, er det vigtigt, at du forstår kundens forretning, har en oprigtig nysgerrighed og ikke er bange for at lede efter nye forretningsmuligheder. 

Og så skal du være passioneret omkring at forme fremtidens innovation. Vores fornemmeste opgave er at yde rådgivning, der bidrager til, at vores kunder kan udvikle deres forretning. Derfor skal du også brænde for at møde kunderne i fællesmængden mellem jura, IPR og strategi.

Du skal have mod på at arbejde sammen med dygtige rådgivere inden for dit eget fagområde og eksperter inden for andre IPR-faglige områder. Vi tror på, at de bedste løsninger er dem, der opstår som produktet af teamwork.

Hos Chas. Hude har vi lige indledt en spændende strategisk rejse. Den rejse skal du også være med til at sætte dit aftryk på, så du skal ville os og dine ny kollegaer lige så meget, som du vil dine kunder. Til gengæld får du en unik chance for at sætte din signatur på fremtidens Chas. Hude og være med til at udbygge vores position som en af Nordens førende virksomheder inden for rådgivning om Intellectual Property Rights.

Vi kan også tilbyde dig en attraktiv lønpakke, fleksible arbejdsforhold samt diverse personalegoder, der matcher de kompetencer og den erfaring, du bringer med til vores virksomhed. Hos Chas. Hude lægger vi desuden vægt på, at holde balancen mellem arbejdsliv og privatliv.

Næste skridt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thorbjørn Swanstrøm fra den 11. oktober på telefon 2774 3439. Vil du være en del af et stærkt IPR-team, skal du sende din ansøgning til HR-chef Tina Lundgaard på tl@chashude.com. Vi afholder løbende samtaler med henblik på tiltrædelse snarest muligt.