Accept af cookies fra Chas. Hude

Vi benytter cookies til flere formål, bl.a. til at forbedre din brug og oplevelse af hjemmesiden.

 

Kompetent overvågning og rådgivning

Bornholms bruger Chas. Hude til overvågning af markedet. Når deres varemærker er under pres, er der brug for specialviden.

"Vi er udfordret på vores billedmærker og varemærker, for vi er til stede på en lang række forskellige markeder," forklarer administrerende direktør Christian Sieverts fra Bornholms A/S, som har produceret fiskekonserves af høj kvalitet siden 1915. "Derfor bruger vi Chas. Hude til overvågning, så vi kan reagere hurtigt på eventuelle krænkelser af vores rettigheder."

Både navn, farve, design, mærker, billeder og produkttyper er med i overvågningen, og Chas. Hude bidrager med konkrete vurderinger af hver enkelt sag. "Det koster penge og tid, når det ender i egentlige retssager. Derfor skal hver sag vurderes individuelt, og her er vi meget glade for Chas. Hudes faglige anbefalinger," uddyber Christian Sieverts.

Bornholms er klar til at gå linen ud for at forsvare deres varemærker, og en retssag kan ikke skræmme dem, men det er altid en del af rådgivningen at vurdere, om det betaler sig. Det fortæller Thorbjørn Swanstrøm fra Chas. Hude, som rådgiver Bornholms.

"Der er altid mange faktorer med i den afvejning, og der er samtidig følelser involveret, da det drejer sig om en hæderkronet, familieejet virksomhed. Heldigvis er de innovative og handlekraftige, og så kan den bedste løsning være, at man – populært sagt – konkurrerer sig ud af det," siger varemærkeekspert og partner i Chas. Hude, Thorbjørn Swanstrøm.

www.bornholms.dk