Accept af cookies fra Chas. Hude

Vi benytter cookies til flere formål, bl.a. til at forbedre din brug og oplevelse af hjemmesiden.

 

Partnerskab med sundt perspektiv

ISR AB arbejder på nye teknologier inden for terapi. Når det gælder IP-beskyttelse, bruger de Chas. Hude A/S som samarbejdspartner.

ISR AB arbejder med at udvikle avanceret, medicinsk behandling og har fokus på præklinisk og klinisk forskning inden for terapi. Målet er at udvikle nye typer behandlinger for HIV-patienter. Forskningsvirksomheden har base på Karolinska Instituttet i Stockholm.

Som en naturlig følge af deres specialiserede arbejdsområde har ISR fokus på at få den bedste juridiske rådgivning fra et tidligt tidspunkt i processen, så de kan sikre sig den bedst mulige strategi til beskyttelse af deres intellektuelle rettigheder. Derfor har de valgt Chas. Hude A/S som partner, når det gælder IP-beskyttelse.

"Det er en inspirerende udfordring at arbejde med rådgivning for ISR AB," siger Marianne Johansen, som ikke alene er administrerende direktør hos Chas. Hude A/S, men også har sin faglige baggrund fra den farmaceutiske verden. "Dels er det patentretsligt spændende, og dels handler det om at hjælpe en banebrydende forskning, som kan komme mange mennesker til gode."

ISR har allerede fået ét patent, der dækker deres førende teknologi, og de sigter mod at bruge en række forskellige strategier for at sikre, at alle aspekter af deres intellektuelle ejendomsret er beskyttet.

Baggrunden for indsatsen er, at HIV stadig er en global udfordring, og alene i 2014 blev 2 millioner mennesker smittet med sygdommen. Globalt lever omkring 37 millioner mennesker med HIV, men kun 15 millioner har adgang til behandling. Derfor haster det stadig med forskning og udvikling af nye behandlingstyper, som dem IRS AB fokuserer på.

www.israb.se