Accept af cookies fra Chas. Hude

Vi benytter cookies til flere formål, bl.a. til at forbedre din brug og oplevelse af hjemmesiden.

 

Chas. Hude repræsenteret i Lund

25. september 2013

Fra den 1. september er Chas. Hude repræsenteret i ’Medicon Village’ i Lund, hvor der er en tæt koncentration af life science virksomheder.

’Medicon Village’ er – som navnet antyder – en del af ’Medicon Valley’, der blev skabt i midten af 1990’erne og geografisk omfatter Storkøbenhavn og Skåne.

Her blev de offentlige myndigheder enige med life science industrien om at markedsføre regionen internationalt med et fælles mål: At blive den mest attraktive bioregion i Europa.

Selve brandet ’Medicon Valley’ blev introduceret i 1997 af Copenhagen Capacity og Invest i Skåne. Forskningstunge medicinalvirksomheder som Novo Nordisk, H. Lundbeck, AstraZeneca og LEO Pharma har bidraget markant til udviklingen, der har skabt spin-off ved at tiltrække yderligere forskning og et stort antal leverandører.

Førende life science region i Europa
Resultatet er, at ’Medicon Valley’ i dag er en af Europas førende life science regioner, der har vækstet i et højt tempo og nu omfatter universiteter, hospitaler samt en lang række virksomheder. Mange af disse er R&D-baserede med et markant behov for at beskytte deres viden, patentrettigheder m.v. for at kunne videreudvikle deres forretning.

Det er derfor med positive forventninger, at Chas. Hude nu er blevet repræsenteret i ’Medicon Village’ i Lund. Vi ser et stort forretnings-potentiale i at rådgive og servicere regionens mange life science virksomheder i fremtiden.