Accept af cookies fra Chas. Hude

Vi benytter cookies til flere formål, bl.a. til at forbedre din brug og oplevelse af hjemmesiden.

 

Fortolkning af reglerne om retternes kompetence i sag om krænkelse af EF-varemærke

13. november 2014

EU-Domstolen fik for nyligt mulighed for at udtale sig om anvendelsen af reglerne i henholdsvis Bruxelles konventionen og varemærkeforordningen om retternes kompetence i sager vedrørende krænkelse af EF-varemærker.


Tvisten i hovedsagen
Coty Germany, der har hjemsted i Tyskland, er indehaver af rettighederne til et tredimensionelt EF-varemærke bestående i en parfume flakon. Coty Germany markedsfører og sælger dameparfumen ”Davidoff Cool Water Woman” i en flakon svarende til det registrerede EF figurmærke. First Note Perfumes er et selskab med hjemsted i Belgien, som driver engroshandel med parfumer. I starten af 2007 solgte First Note parfumen med navn ”Blue Safe for Woman” til en virksomhed med hjemsted i Tyskland. Varerne blev afhentet hos First Note i Belgien og blev efterfølgende videresolgt af den tyske virksomhed i Tyskland.

Da parfumen Blue Safe Woman, solgt i Belgien af First Note til en tysk virksomhed og derefter solgt af den tyske virksomhed på det tyske marked, efter Cotys opfattelse udgjorde en krænkelse af Cotys varemærkerettigheder til parfumeflasken for Davidoff Cool Water Woman, anlagte Coty sag an mod First Note med påstand om varemærkekrænkelse. Da sagen blev anlagt i Tyskland opstod spørgsmålet om, hvorvidt de tyske domstole overhovedet havde kompetence til at påkende sagen.

De tyske domstole mente ikke selv, at de havde kompetence. Da sagen nåede til den tyske højesteret, besluttede denne at stille en række spørgsmål til EF-Domstolen om fortolkning af reglerne om international kompetence.

Hvilke kompetenceregler finder anvendelse?
Det vigtigste spørgsmål, der blev forelagt EU-Domstolen var, om Bruxelles konventionens artikel 5, stk. 3, eller varemærkeforordningens kompetenceregler skulle finde anvendelse. Årsagen til vigtigheden af dette spørgsmål er, at Bruxelles konventionens artikel 5, stk. 3, giver mulighed for at anlægge sag, der hvor en krænkelse er sket, eller der hvor krænkelsen har virkninger, mens varemærkeforordningens kompetenceregler giver mulighed for at anlægge en sag, der hvor krænkelsen er begået (eller der hvor der er risiko for krænkelse). Varemærkeforordningen giver altså ikke kompetence til retterne i den medlemsstat, hvor en krænkelse har haft virkninger.

EU-Domstolen nåede frem til, at det er varemærkeforordningens kompetenceregler, der finder anvendelse på spørgsmål om kompetence til påkendelse af sager vedrørende krænkelse af EF varemærker. Som en konsekvens heraf er der – ud over hjemstedslandets domstole – kompetence hos domstolene i det land, hvor krænkelsen er begået. Da Coty udelukkende havde anlagt sag mod den oprindelige sælger af de påstået krænkende varer, og da sælger havde hjemting i Belgien, og de påstået krænkende varer var solgt i Belgien (og videresolgt i Tyskland af tredjemand), pegede både udgangspunktet om sagsøgtes hjemstedsværneting og undtagelsen om stedet, hvor krænkelsen blev begået, på Belgien. Der kunne derfor ikke etableres stedlig kompetence til retterne i Tyskland i en sag vedrørende en varemærkekrænkelse begået i Belgien.

Dommens betydning
Det er efter denne dom for det første klart, at EF varemærkeforordningen har forrang for Bruxelles konventionen i tilfælde af manglende overensstemmelse mellem reglerne.

Det er for det andet klart, at en varemærkeindehaver, der ønsker at anlægge en sag om krænkelse af et EF varemærke grundigt må overveje, om sagen bør anlægges både mod den oprindelige sælger og mod den, der videresælger i et andet land, når den oprindelige sælger kun har handlet i ét land, nemlig sit hjemstedsland.