Accept af cookies fra Chas. Hude

Vi benytter cookies til flere formål, bl.a. til at forbedre din brug og oplevelse af hjemmesiden.

 

Kan en afbildning af indretningen af et salgssted registreres som varemærke?

13. november 2014

EU-Domstolen fastslog i en sag mellem Apple Inc. og den tyske patent- og varemærkemyndighed, at en gengivelse af indretningen af et salgssted ved en enkel afbildning uden oplysning om størrelse eller proportioner kan registreres som et varemærke.


Tvisten i hovedsagen
Apple fik i 2010 registreret et tredimensionelt varemærke i USA, der bestod af en afbildning af indretningen i deres flagship stores. Ved en international udvidelse af dette varemærke fik Apple i 2013 afslag, for så vidt angik registrering af mærket i Tyksland, af den tyske patent- og varemærkemyndighed. Apple påklagede dette til den tyske Bundespatentgericht, som fandt, at den indretning, der var gengivet ved det tredimensionelle tegn, har særegenheder, der adskiller sig fra den almindelige indretning af salgssteder i erhvervssektoren.

Den tyske Bundespatentgerich var imidlertid i tvivl om, hvorvidt en gengivelse af indretningen af et salgssted overhovedet kunne registreres som et varemærke, og i givet fald om kravet om grafisk gengivelse er opfyldt alene ved en simpel tegning, eller om denne skal indeholde størrelses- og/eller proportionsangivelser. Den tyske myndighed stillede derfor en række præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen.

Betingelserne for at udgøre et varemærke
EU-Domstolen præciserede under henvisning til sin tidligere praksis, at genstanden for en varemærkeansøgning i henhold til varemærkedirektivet skal opfylde tre betingelser for at kunne udgøre et varemærke. For det første skal den udgøre et tegn. For det andet skal dette tegn kunne gengives grafisk. For det tredje skal tegnet være egnet til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders.

EU-Domstolen konstaterede derefter, at det klart fremgår af varemærkedirektivet, at afbildninger henhører under kategorier af tegn, som kan gengives grafisk. Der eksisterer ikke et krav om, at en sådan gengivelse skal indeholde oplysninger om størrelse og proportioner af afbildningen (her: salgsstedet). Det skulle derfor ikke tillægges vægt, at det konkrete varemærke bestående i en afbildning ikke indeholdt oplysninger om størrelse og proportioner.

Særprægsvurderingen
For så vidt angår særprægsvurderingen, gentog EU-Domstolen, at der altid skal ske en konkret vurdering. Domstolen tog i sagens natur ikke eksplicit stilling til, om den konkrete afbildning opfyldte særprægskravet, men der forekommer mellem linjerne at være opbakning til, at der efter Domstolens vurdering ville være grundlag for at registrere mærket.

Juridisk forskel mellem emballage til varer og emballage til tjenesteydelser?
Endelig – og formentlig vigtigst – udtalte EU-Domstolen, at det ikke er relevant ved spørgsmålet om, hvorvidt et tredimensionelt varemærke kan opnå beskyttelse at sondre mellem emballage til varer (vareudstyr) på den ene side og emballage til tjenesteydelser (som eksempelvis en afbildning af en forretning) på den anden side. Selv om emballage til varer oftere ses registreret som varemærke, gælder der altså ikke andre krav for registrering af emballage til tjenesteydelser end til emballage til varer.

Dommens betydning
Virksomheder gør meget ud af indrette deres salgssteder, og mange virksomheder sørger endvidere for at samtlige deres salgssteder har helt samme indretningskarakteristika. Denne præjudicielle afgørelse fra EU-Domstolen gør det klart, at også afbildninger af forretningssteder kan registreres som varemærke, og at virksomheder således kan lade deres butiksindretning blive en del af deres brand.