Accept af cookies fra Chas. Hude

Vi benytter cookies til flere formål, bl.a. til at forbedre din brug og oplevelse af hjemmesiden.

 

IPR TOTAL™. Rådgivning hele vejen rundt

10. marts 2015

Fokus på styrkelse af kundernes forretning er fundamentet for Chas. Hudes nye rådgivningsmodel IPR TOTAL™. Det er en klar fordel for vores kunder at arbejde med immaterielret (IPR) som en helhed. Her har Chas. Hude al ekspertisen i ét hus – varemærkerådgivere, patentrådgivere og advokater – så vi kommer hele vejen rundt, når kunden ønsker at sikre sin fremtid på dette vigtige område.

Større sammenhæng giver strategiske fordele
Målet med IPR TOTAL™ er at skabe mere forståelse, dybde og bredde i rådgivningen, som samtidig skal være en integreret del af kundens forretningsstrategi. På den måde kan vi i fællesskab sikre, at virksomhedens potentiale udnyttes fuldt ud og bundlinjen styrkes.
I kraft af en tæt sammenhæng i arbejdet med alle typer af immateriel beskyttelse, opnår vi samtidig en synergi-effekt, der beskytter kundens forretning bedst muligt. Igen en strategisk fordel.

Værdi og tryghed – hele vejen rundt
Et vigtigt element i Chas. Hudes IPR TOTAL™ rådgivning er at se forretningsmæssigt på hvert eneste produkt. Vi skal lægge den optimale strategi og sikre den rette indsats gennem hele produktets livscyklus, hvor vi bl.a. tager højde for kritiske konkurrencesituationer. Det er f.eks. en kendsgerning, at mere end hver fjerde danske virksomhed oplever, at ét eller flere af deres produkter er blevet ulovligt kopieret.

Her sikrer vores rådgivning, at man som kunde altid kender sine muligheder og er klar til at handle for at forsvare forretningen. For god forretning handler netop om at skabe værdi og tryghed - hele vejen rundt.

Få mere information om IPR TOTAL™ her