Accept af cookies fra Chas. Hude

Vi benytter cookies til flere formål, bl.a. til at forbedre din brug og oplevelse af hjemmesiden.

 

Krænkelse begået på internettet. Hvor kan sagen anlægges?

10. marts 2015

EU-Domstolen har i januar 2015 afsagt en præjudiciel afgørelse i sag C-441/13 om rettighedshavers mulighed for at anlægge sag i sit hjemland, når ophavsrettigheder bliver krænket på internettet. Krænkelser på internettet ses ofte ved uretmæssig brug af fotografier, musik og spil. Resultatet af afgørelsen betyder, at rettighedshaver har mulighed for at anlægge sag i sit hjemland, selv om krænkelsen er begået på en hjemmeside fra en anden EU medlemsstat. Rettighedshaver skal dog være opmærksom på visse begrænsninger.

Sagens baggrund
Sagsøgeren, en fotograf med bopæl i Østrig, påstod, at ophavsretten til en række fotografier var krænket, eftersom fotografierne uden samtykke blev uploadet på sagsøgtes hjemmeside. Fotografen anlagde krænkelsessagen i Østrig. Sagsøgte, som er et tysk selskab, påstod, at kompetencen til at behandle sagen ikke lå ved Handelsgericht Wien i Østrig. Sagsøgte mente, at sagen skulle anlægges i Tyskland, fordi selskabets hjemmeside drives fra et nationalt tysk topdomæne, nemlig ”.de”. Derfor var hjemmesiden, hvor krænkelsen fandt sted ifølge sagsøgte, ikke rettet mod Østrig. Derudover hævdede sagsøgte, at det ikke var tilstrækkeligt, at hjemmesiden kunne åbnes i Østrig for at anlægge sagen ved retten i Wien.

Det præjudicielle spørgsmål
EU-Domstolen skulle herefter tage stilling til, hvordan deliktskompetencereglen i EU-domsforordningen skal fortolkes. Spørgsmålet gik kort sagt ud på, hvor en sag om krænkelse af ophavsrettigheder, der har fundet sted på en hjemmeside i en anden medlemsstat end den, hvor rettighedshaver har sin bopæl, kan anlægges.

Er der kun kompetence til at behandle sagen i den medlemsstat, hvor den påståede krænker har bopæl, og i den eller de medlemsstater, hvortil hjemmesidens indhold er rettet?

Kompetencereglerne
De for sagen relevante regler er forordning 44/2001’s kompetenceregler, herunder særligt hovedreglen i artikel 2, stk. 1 om sagsøgtes hjemting og artikel 5, nr. 3 om deliktsværnetinget.

Det følger af artikel 5, nr. 3, at der i sager om erstatning uden for kontrakt er værneting ved retten på det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå.

Det følger af EU-Domstolens praksis, at stedet, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå omfatter såvel stedet for skadens indtræden som stedet for den skadevoldende begivenhed, der ligger til grund for denne skade. Det er med andre ord op til sagsøgeren at vælge mellem disse to steder, når der anlægges sag.

EU-Domstolens afgørelse
EU-Domstolen fastslog indledningsvis, at den skadevoldende begivenhed i den pågældende sag skulle anses for iværksættelsen af den tekniske proces for fremvisning af fotografierne på webstedet. Da dette kun kan lokaliseres til det sted, hvor det påstået krænkende selskab har hjemsted (her Tyskland), fandt EU-Domstolen ikke stedet for de skadevoldende begivenhed relevant for sagen, der netop blev anlagt i Østrig. Det relevante var derefter, om den østrigske ret havde kompetence til pådømmelse af sagen i medfør af den påståede skades indtræden.

EU-Domstolen fastslog derefter, at det er en forudsætning for, at der opstår en skade i en medlemsstat, at den rettighed, der er påberåbt krænket, er beskyttet i denne medlemsstat. Hvis fotografierne således ikke nød beskyttelse i Østrig, ville der ikke være værneting i Østrig.

EU-Domstolen fastslog endelig, at rettighedshaveren kan anlægge sag i den medlemsstat, hvor rettighedshaveren har bopæl i medfør af reglen om skadens indtræden. EU-Domstolen fandt det uden betydning, at hjemmesiden ikke var rettet mod Østrig, men lagde derimod vægt på, at hjemmesiden var tilgængelig i Østrig, og skaden derfor også var indtrådt i denne medlemsstat og/eller der var risiko for skadens indtræden. Det forhold, at der var tale om en internetadresse med tysk topdomænenavn spillede således ingen rolle for vurderingen af værneting.

Begrænsninger i rettighedshavers retsstilling
EU-Domstolen gjorde dog opmærksom på, at den domstol, hvor sagen anlægges, kun er kompetent til at træffe afgørelse om skade forvoldt på denne medlemsstats område. Således kan man ikke kræve kompensation for skade forvoldt på krænkerens medlemsstats område.

Herudover vil rettighedshavere ikke kunne anvende betragtningerne fra denne præjudicielle afgørelse, hvis krænkeren har hovedsæde/bopæl uden for EU, eftersom EU-domsforordningen i så fald ikke vil finde anvendelse.

Afgørelsens betydning
Det klare udgangspunkt ved ophavsretlige krænkelser er stadig, at en sag kan anlægges ved krænkerens hjemsted. Med denne afgørelse bliver styrken af deliktsværnetinget bekræftet. I en tid, hvor flere og flere krænkelser foretages på internettet, som udvisker de traditionelle landegrænser, kan det være en økonomisk fordel for rettighedshaver at have mulighed for at anlægge sag i sit eget hjemland.