Accept af cookies fra Chas. Hude

Vi benytter cookies til flere formål, bl.a. til at forbedre din brug og oplevelse af hjemmesiden.

 

Er der eneret til TAXA?

25. juni 2015

Sø- og Handelsretten har den 9. april 2015 afsagt dom i sag V-17-14 mellem TAXA 4x35 og Click A Taxi ApS. Dommen indeholder en stillingtagen til, om TAXA 4x35 har opnået varemærkeretlig eneret til ordet ”taxa”, og om Click A Taxi ApS i givet fald havde krænket denne ret ved at anvende ordet "taxa".

Sagens baggrund
Tvisten i sagen angik hovedsageligt, hvorvidt TAXA 4x35 havde eneretten til ordet "taxa" og som følge heraf kunne forbyde andres brug af betegnelsen "taxa".

TAXA 4x35 blev grundlagt i 1909 og har siden 1976 været Danmarks største hyrevognsselskab. TAXA 4x35 har for blandt andet "transportvirksomhed af enhver art, især taxikørsel" registreret seks figurmærker indeholdende TAXA og/eller 4x35. TAXA 4x35 har ikke registreret TAXA som ordmærke, men var selv under sagen af den opfattelse, at TAXA 4x35 havde opnået varemærkeret til ordet TAXA på grundlag af omfattende brug og indarbejdelse, og at ordet "taxa" i befolkningen overvejende opfattes som et kendetegn for TAXA 4x35 og ikke som en artsbetegnelse.

Click A Taxi ApS, et dansk selskab, der har udviklet app’en Drivr, der giver brugeren mulighed for at bestille en hyrevogn eller en limousine, havde anvendt betegnelsen Taxa København og havde i markedsføringsmæssig henseende omtalt sig selv som "Københavns største taxaselskab". Endelig havde selskabet anvendt TAXA og 4x35 som metatags i kildekoden bag sin hjemmeside drivr.com/kobenhavn. Ifølge TAXA 4x35 udgjorde disse forhold krænkelser af 4x35’s rettigheder efter varemærkeloven og markedsføringsloven.

Det fremgår af sagen, at ordet "taxa" i 1956 blev optaget i Retskrivningsordbogen, mens ordet "taxi" først blev optaget i selvsamme ordborg i 1986.

Dommen
Sø- og Handelsretten fandt ikke, at TAXA 4x35 havde opnået varemærkeret til ordet "taxa" ved indarbejdelse eller på grundlag af sine registrerede figurmærker indeholdende blandt andet TAXA. Retten vurderede heller ikke, at TAXA 4x35 havde opnået eneret til ordet "taxa" efter markedsføringsloven. Retten var således af den opfattelse, at TAXA 4x35 ikke havde godtgjort, at ordet "taxa" i befolkningen opfattes som kendetegn for TAXA 4x35. Retten antog derimod, at ordet "taxa" i befolkningen opfattes – og af 4x35 anvendes – som en artsbetegnelse og som et synonym for ordet "taxi". Som følge heraf kunne TAXA 4x35 ikke forbyde modparten, Click A Taxi ApS, at bruge ordet "taxa". Click a Taxi ApS’ brug af "taxa" og "4x35" som metatags ansås heller ikke for at udgøre krænkelser af TAXA 4x35s rettigheder.

For så vidt angik Click A Taxi ApS’ anvendelse af betegnelsen "Københavns største Taxaselskab" i en Google-annonce, nåede Sø- og Handelsretten frem til, at betegnelsen var forkert og vildledende og havde forårsaget en markedsforstyrrelse. Click A Taxi ApS blev på dette grundlag dømt til at betale TAXA 4x35 en erstatning på 15.000 kr. for markedsforstyrrelsen. Da TAXA 4x35 ikke herudover kunne anses for at have lidt et tab, skulle Click a Taxi ApS ikke betale erstatning ud over den omtalte markedsforstyrrelseserstatning.

Reglerne om indarbejdelse
Selv forholdsvis banale og almindelige tegn kan gennem flittig erhvervsmæssig benyttelse udvikle sig til et særegent og dermed distinktivt tegn for en virksomhed, jf. varemærkelovens § 3, stk. 3 og § 13, stk. 3. Et af de klassiske eksempler herpå er varemærket 7-ELEVEN, der oprindeligt angav forretningens åbningstid. Der foreligger indarbejdelse, når et varemærke inden for omsætningskredsen her i landet er almindeligt kendt som kendetegn for indehaverens varer eller tjenesteydelser.

Der stilles generelt strenge krav til dokumentationen for, at et ord eller et tegn på denne måde har ændret betydning, og det skal i hvert fald kunne dokumenteres, at ordet eller tegnet i de relevante omsætningskredse ikke længere overvejende opfattes som en artsbetegnelse, men som et kendetegn for den pågældende virksomheds varer eller tjenesteydelser. I nærværende sag var dokumentationskravet ikke opfyldt, og dommen i sagen bekræfter dermed den generelt – og med rette – strenge fortolkning fra domstolenes side.