Accept af cookies fra Chas. Hude

Vi benytter cookies til flere formål, bl.a. til at forbedre din brug og oplevelse af hjemmesiden.

 

Information fra Chas. Hude A/S

03. juli 2015

Bestyrelsen i Chas. Hude A/S har besluttet at styrke direktionen, og denne har som en konsekvens heraf udnævnt Marianne Johansen, der var direktør for patentafdelingen, til administrerende direktør i Chas. Hude A/S.

Marianne Johansen bliver således ansvarlig for såvel patent- som varemærkeområdet, hvilket er et vigtigt element for at styrke samarbejdet mellem de enkelte ekspertiseområder og er et led i Chas. Hude A/S’ rådgivningsmodel IPR TOTAL, hvor kunderne får en helhedsorienteret rådgivning omkring IPR. Marianne Johansen har en meget bred erfaring og viden indenfor IPR og de dertil knyttede problemkredse, hvorfor den ændrede direktion indenfor varemærker ikke vil påvirke vore kunders samarbejde med Chas. Hude A/S og den rådgivning og service, som selskabet kan yde.

Julie Sikker Hansen fratræder som en konsekvens heraf dels som varemærkedirektør i Chas. Hude A/S, dels som direktør for Chas. Hude Advokatanpartsselskab med omgående virkning.

Måtte der være spørgsmål i henseende til ovenstående, kan der rettes henvendelse til adm. dir Marianne Johansen såvel på mail mj@chashude.com som telefonisk 3319 3400 eller 3319 3495.

Chas. Hude A/S ønsker en god sommer og ser frem til vort forsatte samarbejde.

Venlig hilsen
Chas. Hude A/S

Hent nyheden som pdf