Accept af cookies fra Chas. Hude

Vi benytter cookies til flere formål, bl.a. til at forbedre din brug og oplevelse af hjemmesiden.

 

Chas. Hude A/S styrker patentafdelingen

10. december 2015

Chas. Hude A/S opruster sin patentafdeling med ansættelse af Patent Attorney Mattias Salling Dahllöf og Patent Attorney Stian Nielsen-Man

Mattias Salling Dahllöf skal med sin baggrund i sundhedsvidenskab og molekylær biomedicin rådgive om patentering og krænkelsesvurdering inden for kemi, fysik, mekanik, biokemi, proteinkemi og biofysik. Læg dertil rådgivning inden for specialer som genteknologi, lægemiddelteknologi, bioteknologi og diagnostik.

Mattias er 32 år, har en BSc i Molekylær Biomedicin fra Købehavns Universitet i 2008, suppleret med studier i filosofi året efter. To år senere færdiggjorde Mattias en MSc i Molekylær Biomedicin for i år at afslutte sin PhD i sundhedsvidenskab fra Københavns Universitet.

Stian Nielsen-Man skal med sin teknologiske indsigt rådgive om patentering og krænkelsesvurderinger inden for elektronik, fysik og software. Stian vil have fokus på fysiske systemer med ekspertise inden for statik, dynamik, fluid dynamik, termodynamik, mekanik, IT, kontrolsystemer og cleantech.

Stian er 26 år og har en MSc i teknologibaseret forretningsudvikling fra Aarhus Universitet i år, hvor han sideløbende med studierne var selvstændig, hvilket i dag giver ham et kundeorienteret perspektiv på strategi og teknologi.