Accept af cookies fra Chas. Hude

Vi benytter cookies til flere formål, bl.a. til at forbedre din brug og oplevelse af hjemmesiden.

 

IKEA i problemer med sit varemærke i Indonesien

14. marts 2016

Højst opsigtsvækkende mistede IKEA for få uger siden retten til sit varemærke i Indonesien. Landets højesteret slettede registreringen efter en begæring baseret på manglende brug. Sagen viser, hvor vigtigt det er at være opmærksom på kommercielt brug og tidsfrister.

Akronym-mærke registreres
IKEA registrerede sit varemærke i to omgange i 2006 og i 2010 og åbnede sin første og eneste forretning i Indonesien i 2014. Efter landets lovgivning kan et mærke slettes, hvis det ikke er taget i brug efter tre år. I 2013 registrerede et indonesisk firma et akronym for Intan Khatulistiwa Esa Abadi, I.K.E.A. Selv om firmaet var senere i ret end IKEA, så er der stadig tale om, at IKEA ikke havde benyttet mærket kommercielt inden for tidsfristen – og derfor blev det slettet.

Det kan så undre, at de indonesiske myndigheder tillod, at akronym-mærket blev registreret, da det tilsyneladende har været krænkende for IKEA's ældre ret og sandsynligvis er ansøgt i ond tro. Velkendte mærker har en bredere beskyttelse end "sædvanlige" varemærker. Pariserkonventionen om industriel ejendomsret indeholder bestemmelser, der beskytter velkendte mærker som IKEA mod ansøgninger eller registreringer lavet i ond tro.

Retten til IKEA nu
Juridisk set er det kendt stof, at hvis der er en forskel mellem et lands traktatmæssige forpligtelser og lovgivningen, fortolker man altid efter traktaten – da det formodes, at et land ikke ønsker at bryde en international traktat. Så denne sag ligner et klassisk eksempel på, at den lokale lovgivning ikke er harmoniseret eller i overensstemmelse med traktaten.

Har IKEA så store problemer i Indonesien? Nej, for virksomheden har tilsyneladende benyttet sig af god varemærkerådgivning og allerede ansøgt om nye IKEA-varemærker i 2012. Disse ansøgninger er netop blevet registreret og er ikke underlagt den lovgivningsmæssige brugspligt.

Så i praksis bliver der ikke tale om, at IKEA har mistet retten til IKEA i Indonesien, eller at det lokale selskab har fået retten. Men der er tale om et ærgerligt eksempel på, at man skal være på tæerne og have kvalificeret rådgivning, da man ellers risikerer - med rette eller urette - at skulle afholde store, unødvendige omkostninger. Der er næppe tvivl om, at IKEA vil forsøge at få omstødt højesteretsafgørelsen.