Chas. Hude A/S øger fokus på ophavsret
25. august 2017
Ophavsret - også kaldet copyright – handler om at beskytte bl.a. litteratur, musik, film, fotografier, malerier, bygningskunst, IT-programmer og software, brugskunst og andre former for værker. Det vil sige, at ophavsret er en af hjørnestenene i dit værks kommercielle fundament.
Vi har altid haft stærke kompetencer inden for alle områder af ophavsretten, og sætter nu endnu skarpere lys på medie- og underholdningsbranchen. Vores rådgivere har dyb indsigt i og stor erfaring med branchens særlige kommercielle udfordringer og konkurrencesituation, og en bredt funderet viden om tekniske forhold, for eksempel i forhold til musik-, film- og tv-produktion.
Chas. Hude A/S’ erfarne team er nu blevet yderligere styrket inden for rådgivning omkring ophavsret med ansættelsen af Mette Illum Skjødt, der har en baggrund som rådgiver i film- og tv-branchen samt RettighedsAlliancen og musikorganisationen Gramex.
Vi kan bl.a. hjælpe dig eller din virksomhed med:
- Ophavsretlige kontrakter, herunder forlagskontrakter, musik-, film-og tv-kontrakter, pladekontrakter og it-kontrakter
- Sager om krænkelse af ophavsret
- Sager om designkrænkelser/produktefterligninger og produktpirateri
- Kontakt til rettighedsorganisationer
- Aftaler om overdragelse og/eller udnyttelse af ophavsret
- Aftaler om medarbejderes ophavsret til værker udarbejdet for arbejdsgivere
- Validering af rettighedsstyrke
- Reklamebureauaftaler
- Rådgivning i forhold til medieretlige spørgsmål og tvister
- Ret til domænenavne