Accept af cookies fra Chas. Hude

Vi benytter cookies til flere formål, bl.a. til at forbedre din brug og oplevelse af hjemmesiden.

 

LEGO bliver udfordret på hjemmebanen

19. oktober 2017

TV-Avisen satte spot på, at LEGO-lignende produkter i stigende grad finder vej til det danske marked.Thorbjørn Swanstrøm var inviteret med som ekspert.

TV-Avisen bragte onsdag den 18. oktober i 21.30’eren et indslag, der handler om, at LEGO nu også må se sig udfordret af lovligt legetøj på det danske marked, der ligner LEGO både af udseende og funktion. Her deltog Partner Thorbjørn Swanstrøm fra Chas. Hude A/S som ekspert.  

Anledningen er, at kædeforretningen Harald Nyborg nu er begyndt at fylde hylderne med varer, der ligner LEGO, og som også passer sammen med originale LEGO-produkter.

”Umiddelbart krænker Harald Nyborg ikke nogen. Forklaringen er, at Lego ikke har enerettigheder til klodsen som sådan. Klodsen har en funktion, og derfor har den det udseende, den har. Og LEGO kan ikke længere håndhæve den rettighed over en funktions-ting, som klodsen er,” forklarer varemærkeekspert Thorbjørn Swanstrøm, partner i Chas.Hude A/S.

Se indslaget om legetøj, der ligner LEGO her

Du kan også læse mere på DR’s hjemmeside her

P1 Morgen fulgte op på sagen. Du kan høre mere ved at klikke her. Det er klokken 7.22 og 8.08, der er indslag om det LEGO-lignende legetøj