Accept af cookies fra Chas. Hude

Vi benytter cookies til flere formål, bl.a. til at forbedre din brug og oplevelse af hjemmesiden.

 

Få øjnene op for værdien af IPR

26. april 2018

Af Marianne Johansen, CEO i IPR-virksomheden Chas. Hude

I dag, den 26. april, er det World IP Day. Hvert år på denne dag, sættes der ekstra fokus på den rolle som intellektuelle rettigheder spiller for innovation og kreativitet på verdensplan. Intellektuelle rettigheder dækker som bekendt over fx patenter, varemærker, designs og ophavsret.

Hvis et land som Danmark, der primært skal leve af at få gode ideer, skal opretholde den vækst, velstand og velfærd, vi kender til i dag så er det vigtigt, at vi ikke alene opretholder den fokus, vi har på vores intellektuelle rettigheder, eller IPR i daglig tale. Det er nødvendigt, at vi øger fokus –politisk, ude i den enkelte virksomhed og hos investorerne.

Lidt populært plejer vi at sige, at virksomhedens værdi netop udgøres af IPR. Det er naturligvis en forenkling, men ikke en overdreven forenkling. Virksomhedernes konkurrenceevne øges i takt med graden af den IPR-beskyttelse, de er omfattet af:

Har en virksomhed patenteret sit produkt, eller den teknologi, der gør produktet unikt, så har virksomheden eneretten i 20 år. Har virksomheden også beskyttet sit varemærke effektivt, så er det nemmere at opretholde et stærkt brand – ligesom en effektiv designbeskyttelse sikrer genkendelighed hos forbrugerne.

Global fokus ikke tilfældig 
Det er ikke tilfældigt, at virksomheder som fx Lego, Novo Nordisk, Coca Cola, Adidas og Grundfos arbejder stenhårdt med at forsvare deres IPR- rettigheder på verdensplan, for der er milliarder på spil.
Og det er heller ikke tilfældigt, at en land som Kina har projektørlyset rettet meget skarpt på IPR. I Kina er fremme af IPR blandt landets virksomheder blevet en hjørnesten i landets efterhånden temmelig omfattende erhvervsfremmesystem.

I Kina ydes der direkte støtte til, at virksomheder kan sikre sig de IPR-rettigheder, der gør, at de kan stå stærkere på deres hjemmemarked. Desuden sikrer den direkte og indirekte IPR-støtte de kinesiske virksomheder en stærkere position på de eksportmarkeder, de er i færd med etablere sig på. Ikke mindst i Europa, der jo traditionelt anses som en slags hjemmemarked for danske virksomheder.
Set i det lys er det måske også mere uforståeligt, at IPR ikke spiller en større rolle i det danske erhvervsfremmesystem – eller i de planer for vækst og udvikling, der efterhånden findes i et anseelig omfang.

IPR i vækstpolitikken
Der er med god grund meget politisk fokus på adgang til risikovillig kapital, bedre overførsel af teknologi fra universiteter til erhvervsliv, skattebegunstigelser, bedre vilkår for eliteforskere, mentorordninger og eksportfremmeprogrammer. Blot for at nævne nogle få af de tiltag, der skal være med til at sætte gang i globaliserede vækstiværksættere, øge antallet af konkurrencedygtige virksomheder i ”Det blå Danmark” eller kapitalisere endnu mere på vores Life Science sektor. Og al respekt for både de enkelte tiltag og summen af dem. Men alt andet lige mangler der nogle incitamentsordninger, der peger direkte på, at iværksættervirksomheder får bedre styr på deres rettigheder – og lærer at bruge paletten af rettigheder strategisk.

Incitamenter kunne fx udmøntes som led i iværksætterpakkerne, så der blev øremærket penge til at lave forundersøgelser af rettighedssituationen på de markeder, der satses på – og til at sikre sig rettigheder på de relevante markeder.

Det gode spørgsmål er om det nu kan betale sig. Det korte svar er, ja:
North American Chamber of Commerce tager hvert år temperaturen på verdens IPR-tilstand. Og der er nogle sammenhænge, der ikke kan ignoreres:

• Virksomheder, der har en professionel tilgang til IPR og har fokus rettet på patenter og andre IPR-rettigheder, har en større evne til at tiltrække fremmed kapital end virksomheder, der ikke har en IPR proces.

• I økonomier hvor IPR tages alvorligt, er der et innovativt output, der ligger 70 pct. over de lande hvor IPR ikke tages alvorligt, og der investeres 50 pct. mere i forskning og udvikling i virksomheder, der tager IPR alvorligt.

• Læg dertil, at mere end en tre gange større del af arbejdsstyrken er placeret i den vidensintensive sektor end udenfor.

Herhjemme viser tal fra Danmarks Statistik, at kun 3 procent af de danske virksomheder arbejder med en professionel tilgang til IPR. Til gengæld står de 3 procent for 46 procent af industriproduktionen og 58 procent af vores eksport.

Det er ikke tilfældigt, at North American Chamber of Commerce anser IPR, som nøglen til det 21. århundredes økonomiske vækst. Det er på tide, at vi også ser sådan på det.