Foto: Albert Sommerlund

Luft ud med Birdie

En innovativ indeklimamåler til væggen udformet som en gul kanariefugl har taget markedet med storm.  

10 minutter. Så hurtigt fik iværksætterne Hans Høite Augustenborg og Andreas Kofoed Sørensen høstet forudbestillinger nok på iværksætterportalen Kickstarter til at sætte deres produkt i produktion. 

Mission: Optimalt indeklima

”Det er gået over alle forventninger. Vi er rigtig glade for, hvor positivt markedet har taget imod vores indeklimamåler. Vi glæder os til, at vi rigtig får luft under vingerne og at vores produkt kommer ud til kunderne og hjælper dem med at huske på at lufte ud,” siger Hans.

Andreas supplerer:

”Vores mission er at være med til at forbedre indeklimaet. Det er nemlig de færreste af os, der husker at få luftet ud to-tre gange om dagen, som sundhedsmyndighederne anbefaler. Det faktum kombineret med, at vi tilbringer størstedelen af vores liv indendørs i ofte dårligt indeklima, kan have flere sundhedsmæssige konsekvenser som fx allergi, træthed, hovedpine, søvn- og koncentrationsbesvær.”

[Foto:Albert Sommerlund]

Dræb ikke fuglen

Iværksætterne har udviklet en innovativ indeklimamåler, der er udformet som en gul kanariefugl. En indbygget C02-sensor måler, hvornår det er tid til at få renset luften. Kanariefuglen dør nemlig og dratter af pinden, når indeklimaet bliver for tungt, men du kan heldigvis genoplive den ved at åbne vinduet. Det er smart. Enkelt og virkningsfuldt.

Inspirationen til designløsningen kommer fra kulminerne, hvor kulminearbejderne i begyndelsen af 1900-tallet tog en kanariefugl med ned i minen som en indikator på, hvornår luften var giftig. Kanariefugle er nemlig særligt sensitive for giftige gasser - faldt fuglen død om, var det på tide at skynde sig ud ad minen. På samme måde indikerer den moderne kulminekanariefugl Birdie - hvis den pludselig hænger med hovedet nedad - at det er tid til at lufte ud.

Effektiv IPR-rådgivning

Det innovative designprodukt har vundet den internationale designpris Design Educates Awards ’22 og er nomineret til flere andre priser.

Vi har hjulpet startup-virksomheden med produktbeskyttelse og IPR-strategi. Det er nemlig afgørende at indtænke immaterielle rettigheder som en del af forretningsstrategien.

”Vores rådgivere fra Chas. Hude er superfine at arbejde sammen med. De er effektive, løsningsorienterede og har stor forretningsforståelse. Og så er de gode til at forklare mulighederne og faldgruberne, når det kommer til immaterielle rettigheder, som for en kreativ designduo som os godt kan være lidt af en juridisk jungle,” siger Hans.

Foto: Rasmus Luckmann

Mere om Birdie

Livsstilsmagasinet Euroman har skrevet om iværksættermakkerparret.

Læs artiklen ”Dårligt indeklima er en stille dræber: Kanariefugl fra dansk startup vil rense luften”

[Foto: Rasmus Luckmann]

Beskyt dine gode idéer

Er du iværksætter og vil du høre mere om, hvordan du kan sikre dig dit design, din idé eller dit varemærke? Vi kan også hjælpe dig med at lægge en IPR-strategi, som er et godt kort at have på hånden i forhold til at rejse kapital.

Kontakt patentrådgiver Bianca Bothmann eller varemærkerådgiver Alexander Gantzler, der er klar til at hjælpe dig.