AeroGuest sætter standarden for mobile hospitality
Dansk traveltech-virksomhed digitaliserer turismeindustrien med en SaaS platform, der gør hotellivet nemmere.
Dansk traveltech-virksomhed digitaliserer turismeindustrien med en SaaS platform, der gør hotellivet nemmere.
Chas. Hude har hjulpet AeroGuest med registrering af deres varemærke. Tina Jarl Christensen har rådgivet AeroGuest og sammen med Lotte Hvied Josephsen holder hun styr på firmaets varemærkeportefølje og internationale registreringer.
”For en start-up-virksomhed som AeroGuest, hvis produkt har en international markedsappel og i den grad er skalérbart, er det afgørende, at man fra begyndelsen har lagt en klar varemærkestrategi i forhold til relevante nuværende og kommende markeder,” siger Tina.
Du kender det digitale check-in fra lufthavnen med digitale boardingpas, når du skal ud at rejse. AeroGuest muliggør det digitale check in på hotellet, når du er fremme ved din destination.
CEO Nikolai Kronborg forklarer:
”AeroGuest er en digital SaaS virksomhed. Vores koncept og produkt gør hotellivet lettere - både for gæsten og hotellet. Vi digitaliserer hoteloplevelsen. For gæster betyder det, at de kan checke in, betale, få nøgle til værelset via mobilen. For hotellet frigiver det digitale check in både tid og ressourcer, som de kan anvende på andre opgaver. Med AeroGuest kan hoteller også tilbyde en kommunikationsplatform med indbygget fleksibilitet og frihed til deres gæster.”
“We define next level mobile hospitality”, står der med fede typer på AeroGuest’s hjemmeside - og det er netop virksomhedens eksistensberettigelse og ambition.
Via AeroGuest kan du nemlig selv checke in og ud, bruge mobilen som nøgle til dit værelse og chatte med hotellet.
Vil I høre mere om, hvordan I kan sikre jer jeres design, jeres idé eller jeres varemærke?
Kontakt varemærkerådgiver Tina Jarl Christensen, der er klar til at hjælpe jer.