Hvad er forskellen på et patent og et varemærke?

Og hvad med design, brugsmodeller, ophavsret samt forretningshemmeligheder? Det kan være svært at adskille forskellene og gennemskue mulighederne i de mange typer af immaterielle rettigheder. 

Vi har gjort udvalget overskueligt ved at forklare, hvordan man praktisk bruger patenter, brugsmodeller, varemærker, designbeskyttelse, ophavsret og forretningshemmeligheder. 

Hvis du har et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på, er du altid velkommen til at booke en af vores patentrådgivere til et uforpligtende møde.

Hvad er et patent?

Patenter benyttes til at beskytte tekniske opfindelser – altså de tekniske løsninger, der skal til for at løse et praktisk problem.

Man kan for eksempel få patent på et apparat, et stof, en proces eller en fremgangsmåde. For at få patent skal opfindelsen være ny, adskille sig væsentligt fra eksisterende opfindelser og have en praktisk anvendelse.

Et patent kan være i kraft i op til 20 år fra indleveringsdagen.

Læs mere om patenter og patentansøgninger her.

Få svar på dine spørgsmål om patenter og patentansøgninger

Vi får mange interessante og udfordrende spørgsmål fra vores kunder om patenter og patentansøgninger. Dem har vi samlet, så du også kan få svar på, hvor ofte patenter skal fornys, og om det er klogest at søge patent i Danmark eller udlandet.

Brugsmodel - kort fortalt

Brugsmodeller – eller Utility models – kaldes også for et "lille patent".

På samme måde som et patent beskytter en brugsmodel en teknisk opfindelse, men der er mindre krav til adskillelse fra eksisterende opfindelser end for et patent.

Brugsmodeller er ikke tilgængelige i så mange forskellige lande, som patenter, og reglerne varierer en del fra land til land. En brugsmodel har også kortere levetid end et patent – typisk 10 år.

Fordelen ved en brugsmodel er imidlertid, at den som regel kan registreres meget hurtigt. Så ofte er en brugsmodel en god løsning, hvis man har brug for en rettighed, der skal håndhæves i en fart.    

Varemærke - hvorfor det?

Varemærker bruges til at beskytte forretningskendetegn som for eksempel et navn, et logo, et mærke eller en lyd.

Et varemærke kan opretholdes lige så lang tid, som det skal være, hvis man bare sørger for at bruge og forny varemærket.

Læs mere om varemærker og varemærkebeskyttelse

Varemærker og patenter er to svære områder områder

Vil du vide mere om varemærkebeskyttelse?

Hvad er forskellen på et patent og et varemærke? Har du tænkt over, hvorfor varemærker skal registreres i forskellige lande? Og ved du, om det kræver en rådgiver at registrere et varemærke?

Disse og mange andre spørgsmål om varemærker og varemærkebeskyttelse har vi samlet i vores FAQ, så du hurtigt kan finde svar på de mest gængse spørgsmål.

Design

Et design beskytter udseendet af et industrielt produkt.

Med et design kan man beskytte et karakteristisk udseende af sit produkt og hindre konkurrenter i at lave et produkt, der efterligner ens design.

Læs mere om design og designbeskyttelse

Vil du vide mere om design og designbeskyttelse?

Vi har samlet en lang række af de spørgsmål om design og designbeskyttelse, så du kan få svar på, hvorfor man skal registrere sit design, hvad en designbeskyttelse typisk koster, og om der er fordele ved at samregistrere?

Ophavsret eller "Copyright"

En del af vores kunder bruger den engelske betegnelse Copyright, så derfor kalder vi den det samme i dette afsnit. Rettigheden beskytter ophavsmanden til et værk mod kopiering af værket, og man kan have en copyright, der dækker fx:

  • tekster
  • musik
  • billeder
  • figurer.

I modsætning til de andre typer af rettigheder skal man ikke registrere sin copyright. Man får automatisk copyright, hvis man skaber et værk, der har selvstændigt kunstnerisk værdi.

Det betyder desværre også, at man ikke ved, om man har en copyright, før man kommer i en håndhævelsessituation. Her skal en domstol først vurdere, om værket er tilstrækkeligt specielt til at have en copyright, før domstolen kan tage stilling til, om retten er krænket.

Forretningshemmeligheder

Forretningshemmeligheder er hemmelig information, som har værdi, fordi netop det er hemmeligt. For eksempel kan forretningshemmeligheder være:

  • opskrifter
  • procesparametre
  • kundelister
  • oplysninger om produktionsøkonomi
  • prissætning.

Man kan godt hindre andre i at udnytte ens forretningshemmeligheder, men det kræver, at man kan bevise, at de både benytter din forretningshemmelighed og uretmæssigt har fået adgang til dine hemmeligheder.

Det kan være meget svært at løfte en sådan bevisbyrde. Derfor er det vigtigste element ved forretningshemmeligheder som regel at sikre, at de forbliver hemmelige.

Man kan ikke registrere forretningshemmeligheder, men man skal kunne vise, at man har gjort rimelige foranstaltninger for at holde informationen hemmelig.   

Har du brug for rådgivning?

Tag en snak med en af vores rådgivere. Vi kan rådgive dig fra de første tanker til det endelige produkt og forsvare dine rettigheder over for dem, der krænker dine produkter, opfindelser eller ydelser. 

Sammen finder vi den beskyttelse, som passer til dig og din forretning. Og husk, det første råd er altid gratis.