24. februar 2023

Pas på fupmails

En bølge af fupmails om varemærkeregistrering rammer i øjeblikket danske virksomheder.

Flere af vores kunder oplever at blive kontaktet på e-mail med besked om, at de risikerer at miste rettigheden til deres varemærke, da en anden virksomhed har ansøgt om at registrere et varemærke, der er identisk med deres varemærke.

Afsenderen tilbyder at registrere varemærket før en ”tredjepart” gør det og giver en kort frist til at reagere på henvendelsen.  

Spam

”Henvendelsen kan karakteriseres som spam. Fremgangsmetoden og skabelonen er genkendelig. Vi har tidligere set lignende henvendelser på engelsk, ofte på et ufuldkomment sprog, sendt fra firmaer i Kina, men nu spreder de sig også på dansk. Det er bekymrende, at en lang række danske virksomheder på denne måde bliver forstyrret, måske kommer i tvivl om deres rettigheder eller falder i fælden og betaler for varemærkeregistreringer i varemærkeklasser, de slet ikke har brug for,” siger Tina Jarl Christensen, der er varemærkerådgiver og gennem de seneste 20 år har hjulet danske og internationale virksomheder med at beskytte deres immaterielle rettigheder, herunder varemærker og design.      

Hvis du også har modtaget eller modtager sådanne henvendelser, så anbefaler vi, at du sender henvendelsen videre til din nuværende varemærkerådgiver, der hurtigt kan håndtere og vurdere sagen.

Er du det mindste i tvivl om eller har spørgsmål til dine nuværende immaterielle rettigheder, herunder varemærkerettigheder, så er du også velkommen til at kontakte Tina Jarl Christensen.

Beskyt dit varemærke

Beskyt dit varemærke

Skab værdi og styrk dit brand med strategisk varemærkebeskyttelse. Et registreret varemærke er et kvalitetsstempel, som kan beskytte dine varer, ydelser og kunder mod kopister.

Tina Jarl Christensen

Tina Jarl Christensen

Lawyer og varemærkerådgiver

M: +45 27 74 34 46
tjc@chashude.com