Patentstrategi

Patenter er aktiver, der i dag fungerer som centrale konkurrenceparametre i den globale vidensøkonomi. For virksomheder er det afgørende at beskytte sin innovation, nye teknologier, produkter og koncepter.

Som aktiver på lige fod med virksomhedens øvrige produkter er det essentielt at placere patenter i en kommerciel kontakt og integrere patentstrategien i en virksomheds forretningsstrategi.

Proaktiv håndtering skaber merværdi

I dagens videnssamfund udgør immaterielle værdier i gennemsnit omkring 80% af virksomhedens aktiver. Blot 20% er bundet i bygninger og produktionsudstyr. I industrisamfundet var situationens omvend. Det nye forhold fordrer stigende fokus på værdien og udnyttelsen af immaterielle rettigheder såsom patenter, varemærker, brugsmodeller og designs.

Virksomhederne kan med fordel systematisere arbejdet med immaterielle rettigheder. Gennem en proaktiv håndtering og ved at forankre indsatsen i strategiske dele af organisationen kan virksomhederne øge deres indtjening, blandt andet ved at tilføre merværdi og/eller reducere omkostningerne. 

Immaterielle aktiver er et tværgående tema, der ideelt set bør gennemsyre hele organisationen. Direktionen, udviklingsafdelingen, produktionsafdelingen og salgs- og markedsføringfunktioner bør inddrages i arbejdet med immaterielle rettigheder.

På den måde sikres strategisk fokus i en koordineret indsats.

Patentrådgiver beskytter dine rettigheder

Sæt din viden i spil

Traditionelt har patenters rolle været at beskytte produkter. I en moderne optik benyttes patenter og øvrige immaterielle rettigheder til at beskytte viden og kan også udgøre selvstændige produkter i handlen med viden. Det vil sige, at rettigheder i sig selv bliver produkter, der enten kan købes, sælges eller licenseres,

Det handler ikke kun om at sikre sig eneretten til sin viden og teknologi. Rettighederne skal også sættes i spil og forvandles til forretningsmæssige aktive. De virksomheder, der evner at optimere arbejdet med immaterielle rettigheder gennem en fokuseret og strategisk indsats vil styrke deres markedsposition og udnytte deres viden og teknologi som fremtrædende konkurrence parametre.

Styrk din værdi

I det globale videnssamfund er værdi og vækst tæt forbundet med evnen til nytænkning. Viden og innovation er nøglen til forretningsmæssig succes. Immaterielle rettigheder er med til at definere hvem, der har eneretten til viden, teknologier og forretningskendetegn.

Strategisk og professionel håndering af immaterielle rettigheder handler ikke kun om at beskytte, overvåge, håndhæve og forsvare sin kerneviden. Det handler også om at kommercialisere de immaterielle værdier, sådan at viden, teknologi og idéer kan blive omsat til forretning. 

Immaterielle rettigheder består af lige dele potentiale og risici. En forudsætning for at udnytte rettighederne optimalt er netop kendskab til og fokus på rettighedernes muligheder og trusler.

 

Patentstrategiens elementer

Hvordan integreres patentstrategien i virksomhedens forretningsstrategi? Det er helt centralt at afstemme patentstrategien efter virksomhedens unikke kontekst, herunder branche, ressourcer, markedsposition og målsætninger.

Forudsætningerne for en effektiv patentstrategi kan opsummeres i følgende:

Kortlægning

Kortlæg virksomhedens nuværende patentaktiviteter med henblik på at systematisere, udvikle og synliggøre indsatsen.

Forankring

Forankr patenttankegangen i centrale dele af organisationen. Indrag direktionen, udviklingsaddelingen, produktionsafdelingen, og salgs- og marketingfunktioner i patentindsatsen.

Opfølgning

Følg op og evaluer patentindsatsen gennem regelmæssige audits. Det sikrer forankring, efterlevelse og videreudvikling af patentstragetien.