Stud.jur.
Til vores kontor i København søger vi en dygtig jurastuderende, der er ivrig efter at prøve kræfter med jura i praksis.
Din primære opgave bliver at assistere vores IP Administratorer, jurister og rådgivere.
Hos Chas. Hude har vi siden 1896 rådgivet danske og udenlandske virksomheder om immaterielle rettigheder. Vores specialer er patenter, varemærker, designs og brugsmodeller.
Vores kunder tæller danske og udenlandske virksomheder, forskningsinstitutioner, universiteter, iværksættere og opfindere, deriblandt mange markante virksomheder med kendte varemærker og produkter.
Faglig og personlig profil
Du brænder for immaterialretten og har ønsket om at specialisere dig inden for feltet. Måske har du allerede haft et eller flere kursusfag inden for immaterialretten. Du er systematisk og detaljeorienteret. Du er god til at samarbejde, men kan også arbejde selvstændigt, og du bevarer overblikket, når tingene går stærkt. Din sprogsans er sikker, og du er god til at kommunikere. Som person er du positiv, fleksibel og udadvendt.
Arbejdsopgaver
Du skal assistere kontorets IP Administratorer, rådgivere og advokater med sagsbehandling, udarbejdelse af responsa, overvågning af nye registrerede varemærker og informationssøgning. Du vil derudover løbende blive inddraget i firmaets øvrige ad hoc-opgaver og administrative arbejdsopgaver.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende studiejob med udviklingsmuligheder, hvor du samtidig får dygtige og motiverede kolleger.
Vi holder til midt i København i moderne kontorlokaler i et historisk pakhus lige ved cykelbroen Lille Langebro, hvor du vil indgå i et team på i alt to studentermedhjælpere.
Arbejdstiden på ca. 15 timer pr. uge aftaler du med din nærmeste leder. Har du behov for færre timer eller fleksible arbejdstider i forbindelse med dine eksamensperioder, så finder vi selvfølgelig også ud af det.