20. marts 2023

Enhedspatentet og Enhedspatentdomstolen

Efter lang tid med tilbageslag og forsinkelser bliver Enhedspatentet og Enhedspatentdomstolen nu realiseret med ikrafttrædelse 1. juni 2023.

Vi har forberedt nogle faktuelle informationer om Enhedspatentet, men anbefaler at den konkrete vurdering om taktiske valg tager udgangspunkt i jeres konkrete sag(er) i samråd med jeres patentrådgiver.

Hvorvidt det er relevant at tilvælge Enhedspatentet ved udstedelse er nemlig både et økonomisk og taktisk spørgsmål.

Enhedspatentet er som udgangspunkt en løsning, der sikrer en reduktion af omkostningerne ved udstedelse af et europæisk patent og efterfølgende gyldiggørelse i mange lande ved ikke at kræve oversættelse til de respektive nationale sprog. Ikke alle lande, der er med i det europæiske patentsystem, har tilsluttet sig enhedspatentsystemet (endnu). Det forventes dog, at flere hen ad vejen vil tilslutte sig. Det er kun EU-lande, der kan være en del af systemet.

Bliv klogere

Bliv klogere

Vores patenteksperter Bianca Bothmann, Bo Stenhuus og Kent Winther Jensen har skrevet en kort folder om Enhedspatentet og Enhedspatentdomstolen. Her ser de nærmere på muligheder og udfordringer, du som patentindehaver særligt, skal være opmærksom på.

Formålet med Enhedspatentdomstolen er primært at etablere en centraliseret domstolsbehandling med en forbedret kvalitetssikring sammenlignet med den nuværende decentraliserede/nationale domstolsbehandling af patentkrænkelsessager.

Enhedspatentdomstolen er af helt naturlige årsager kun relevant i konfliktsituationer. Ofte vil der være en række specifikke forhold omkring en konkret konflikt, der vil være afgørende for den taktik, der er optimal i situationen.

Kontakt os
Vil du vide mere om dine muligheder i forhold Enhedspatentet og Enhedspatentdomstolen, så er du velkommen til at kontakte vores European Patent Attorneys. De er alle fuldt ajour med udviklingen, mulighederne og perspektiverne og er klar til at rådgive dig – både i relation til igangværende og nye patentansøgninger samt i forhold til allerede validerede patenter.

Bo Stenhuus

Bo Stenhuus

Chef for patentafdelingen

M: +45 27 74 34 77
bs@chashude.com