09. september 2025
EU-Domstolen styrker designbeskyttelsen gennem LEGO®-tvist
EU-Domstolen har netop afsagt en principiel afgørelse i sag C-211/24 (LEGO A/S mod Pozitív Energiaforrás Kft.), der giver vigtig og længe ventet afklaring af, hvordan beskyttelsen af registrerede EU-designs skal forstås, især når det gælder modulære produkter med funktionelle elementer.
LEGO har registreret flere EU-design, der dækker modulære byggeelementer til deres selvsagt velkendte klodssystem. Den ungarske virksomhed Pozitív Energiaforrás Kft. importerede byggesæt, som LEGO mente krænkede deres designrettigheder. Spørgsmålet for de ungarske domstole – og siden EU-Domstolen – var dels, hvordan designbeskyttelsen skal vurderes i forhold til funktionelle elementer, og dels om en delvis krænkelse af et større modulært system kan føre til sanktioner.
Afgørelsens nøglepunkter
1. ”Den informerede bruger” som vurderingsramme
Domstolen bekræfter gældende teori og praksis, nemlig at designets særpræg og eventuel krænkelse skal vurderes ud fra den såkaldte ”informerede bruger” (”informed user”). Denne er en særlig opmærksom bruger med kendskab til det pågældende produktområde – men uden teknisk ekspertise. Det betyder, at vurderingen primært er visuel og perceptuel, og ikke en teknisk analyse.
2. Modulære og funktionelle designs kan stadig beskyttes
Selvom mange af LEGOs byggeelementer unægteligt er teknisk dikterede (læs; de skal kunne samles og skilles ad) udelukker det ikke designbeskyttelse. Så længe der er plads til visuel udformning, og elementerne giver et særligt helhedsindtryk for den informerede bruger, kan de beskyttes under artikel 8(3) i designforordningen.
3. Ingen “særlige grunde” ved delvis krænkelse
Artikel 89(1) giver mulighed for, at nationale domstole i særlige tilfælde kan undlade at pålægge sanktioner. EU-Domstolen fastslår dog i nærværende sag, at det forhold, at kun en mindre del af et modulært system krænkes, ikke i sig selv udgør en ”særlig grund” (special reason). Dermed kan selv en begrænset krænkelse af enkelte elementer føre til forbud og sanktioner.
Perspektiver for virksomheder
Afgørelsen er vigtig, ikke kun for LEGO, men for alle virksomheder der arbejder med modulære og funktionelle produkter. Det begrænser sig bestemt ikke til legetøj. Oplagte eksempler kunne være produkter indenfor; møbeldesign, elektronik og værktøj.
Dommen gør det klart, at:
- - Beskyttelsen ikke begrænses til hele systemer; også enkelte dele kan være beskyttet.
- - Krænkelser vurderes med fokus på det helhedsindtryk, som den “informerede bruger” får.
- - Små variationer eller delvise kopieringer kan stadig være nok til at udløse retshåndhævelse.
Med dommen har EU-Domstolen styrket beskyttelsen af designrettigheder og reduceret mulighederne for at omgå reglerne ved kun at ændre mindre dele af et modulært produkt. Dette især til gavn for alle virksomheder, der indtænker originale modulære løsninger i deres produktskabelsesproces.
Dommen kan læses her.
Q&A: Hvad betyder dommen i praksis?
Q: Hvad er en “informed user”?
A: Det er en tænkt og lidt teoretisk bruger, som er mere opmærksom end en almindelig forbruger, men som ikke har teknisk ekspertviden. Denne bruger vurderer design ud fra helhedsindtrykket – hvordan det ser ud – ikke ud fra tekniske funktioner. Man kan forestille sig at det er ”en person, der kender branchen”, uden at denne nødvendigvis er ekspert.
Q: Kan man få designbeskyttelse, selvom produktet er teknisk?
A: Ja. Hvis der er plads til visuelle valg i designet, kan det beskyttes. Selv hvis mange funktioner er teknisk dikterede (fx klodser, der skal kunne sættes sammen), kan de visuelle træk give beskyttelse. Reglerne tilsiger at produkter, der udelukkende har teknisk funktion, afvises designbeskyttelse. For et helt nyt og originalt produkt, er det næsten svært at forestille sig.
Q: Hvad hvis man kun kopierer en lille del af et system?
A: Det hjælper ikke. EU-Domstolen slog fast, at selv delkrænkelser kan føre til forbud og sanktioner. Man kan ikke undgå ansvar ved kun at efterligne enkelte dele. Idet reglerne balancerer på en knivsæg mellem fri konkurrence og beskyttelse af innovation, er inspirationsretten er dog stadigvæk fuldt ud i live.
Q: Hvad skal virksomheder gøre fremover?
A:
1. Sørg for at registrere designs, også selvom de har en teknisk funktion.
2. Tænk over de visuelle særtræk – de kan være afgørende i en sag.
3. Undgå at tro, at små ændringer eller delvis kopiering beskytter mod krænkelse.
4. Søge professionel rådgivning – især når de er i tvivl.
Kontakt os
Alexander Gantzler Døssing har gennem hele sin karriere arbejdet med praktisk og strategisk rådgivning vedrørende designbeskyttelse. Alexander er derudover en del af ECTA’s (European Communities Trade Mark Association) Designkomite, der bl.a. andet arbejder for fremme af viden omkring designbeskyttelse, og der, som brancheorganisation, har været aktive medspillere i EU’s lovforberedende arbejde.
Derudover er Alexander bestyrelsesmedlem i Foreningen for Retsbeskyttelse af Arkitektur, Design og Kunsthåndværk, som driver DesignNævnet og det dertilhørende Responsumudvalg.
Kontakt Alexander hvis du overvejer at beskytte dit design.
