Tilbage

En Højesteretskendelse fra januar markerer et vigtigt strategisk vendepunkt i danske patentforbudssager. Kendelsen fastslår, at det er meget vanskeligt for påståede krænkeres side at anfægte et patents gyldighed i en forbudssag, og den styrker dermed patenthaveres muligheder for effektiv og hurtig håndhævelse.

Sagen vedrørte et patent tilhørende den tyske medicinalgigant Bayer, som omhandler et særligt doseringsregime. Sø- og Handelsretten afslog indledningsvis at nedlægge midlertidigt forbud, mens landsretten nåede det modsatte resultat og nedlagde midlertidigt forbud. På Procesbevillingsnævnets tilladelse, er sagen netop endeligt afgjort af Højesteret.

Klar besked fra Højesteret: Patenter nyder stærk beskyttelse

Højesteret slår i sin afgørelse fast, at meddelte patenter som udgangspunkt skal anses for gyldige, herunder også når retten tager stilling til midlertidige forbud. Det er ikke nok at skabe tvivl om gyldigheden. Der gælder altså med andre ord en klar formodning for patentets gyldighed.

For patentaktive virksomheder betyder det, at et meddelt patent fortsat er et stærkt kommercielt aktiv, også før der foreligger en retlig prøvelse af patentets gyldighed.

Skærpet bevisbyrde – ugyldighed er undtagelsen

Kendelsen præciserer, at en sagsøgt i en forbudssag skal godtgøre – ikke blot sandsynliggøre – at patentet er ugyldigt. Det kræver, at der kan påvises:

- åbenbare eller grove fejl i patentmyndighedens behandling, eller

- at patentmyndighedens afgørelse er åbenbart urigtig, fx på grund af væsentlige nye oplysninger.

I praksis betyder det, at klassiske ugyldighedsargumenter sjældent vil være tilstrækkelige i forbudssager, selv når de understøttes af sagkyndige erklæringer og udenlandske afgørelser.

Processtrategiske konsekvenser for patenthavere

For patenthavere giver kendelsen et stærkt incitament til at:

- anvende forbudssager mere offensivt ved markedsindtrængen fra konkurrenter,

- fokusere på krænkelsesspørgsmålet, frem for at blive trukket ind i en fuld gyldighedsdebat, og

- bruge forbud som et effektivt værktøj til at beskytte markedsandele og prisniveauer i kritiske lanceringstidspunkter

Kendelsen bekræfter, at forbudssager fortsat er et hurtigt og slagkraftigt middel i den kommercielle IP-værktøjskasse.

Højesteret bemærker i den sammenhæng, at retten kan kræve sikkerhedsstillelse, hvis der er usikkerhed om patentets gyldighed. Dette ændrer dog ikke ved, at selve forbuddet kan nedlægges, og sikkerhedsstillelse er derfor kun et begrænset værn mod de kommercielle konsekvenser af et midlertidigt forbud.

Skærpede krav til påståede krænkere

For generiske virksomheder og andre påståede krænkere er signalet tilsvarende klart:

- En forbudssag er ikke det rette forum for en fuld ugyldighedsprøvelse

- Det er sjældent realistisk at afværge et forbud alene ved at rejse tvivl om patentets gyldighed

- Fokus bør i højere grad rettes mod ”non-infringement”, ”work-arounds” og timing

Virksomheder, der bevæger sig på i et potentielt krænkelsesminefelt, bør derfor overveje at adskille deres processtrategi, så en egentlig ugyldighedssag anlægges parallelt med, eller om muligt forud for, en forventet forbudssag.

Et tydeligt strategisk signal

Samlet set sender kendelsen et klart signal: Gyldighedsindsigelser har begrænset gennemslagskraft i forbudssager, og patenthavere står stærkt, når de søger hurtig retsbeskyttelse gennem forbudsinstitutionen.

Højesterets afgørelse har stor strategisk betydning for patenthåndhævelse i forbudssager, da den bekræfter at udgangspunktet, og formodningen, er, at et meddelt patent er gyldigt, og at bevisbarren for det modsatte resultat er godtgørelse.

Således er det altså op til sagsøger ”blot” at sandsynliggøre en forliggende krænkelse, mens sagsøgte må løfte bevis for (læs, godtgøre), at den påståede krænkede rettighed ikke er gyldig. I nærværende sag havde de sagsøgte forsøgt at løfte bevisbyrden ved bl.a. at fremlægge over 50 sagkyndige erklæringer, dokumentation i form af kliniske forsøg, samt domme, der erklærede patentet ugyldigt ved flere europæiske domstole. Dette rokkede dog ikke ved Højesterets resultat. 

For virksomheder i regulerede og konkurrenceudsatte markeder, som f.eks. her life science, bør kendelsen indgå som et centralt element i både IP-strategi, lanceringsovervejelser og procesplanlægning.

                                     

Kontakt os 

Hos Chas. Hude hjælper vi virksomheder med beskyttelse og håndhævelse af deres ideer, produkter og løsninger. Vi rådgiver blandt andet om patenter og det videre forløb, samt helt generelt om IP-strategi og hvad man skal være opmærksom på.

Derudover har vi erfaring med forbudssager indenfor IP-retten og sidder klar til at svare på generelle spørgsmål i den forbindelse. 

Tag endelig fat i en af vores rådgivere, hvis I har brug for hjælp og/eller sparring.