Tilbage

Er en virksomheds identitet juridisk beskyttet, hvis den er skabt med AI?

Vores INTA-team, Alexander Gantzler Døssing, Tina Jarl Christensen og Brit Olesen er netop hjemvendt fra årets konference i London med ny viden og erfaring. 

Et af de aktuelle emner på konferencen var brugen af kunstig intelligens til udvikling af logoer, brands og visuelle identiteter. Forskellige AI-værktøjer gør det nemlig muligt at skabe professionelle logoer og brandelementer på få minutter. 

Mange virksomheder anvender allerede AI i deres kreative processer, men når det gælder varemærker og generelt branding, opstår der en række IP-retlige spørgsmål, som I som virksomhed bør være opmærksomme på.

1. Hvem ejer rettighederne til AI-genereret brandingmateriale, herunder logoer mv.? 

Set ud fra et markedsføringsmæssigt og ophavsretligt perspektiv, er spørgsmålet først og fremmest, hvem der ejer rettighederne til det pågældende materiale. 

I de fleste lande kræver ophavsret et menneskeligt kreativt bidrag. Hvis et logo eller andet materiale til brug for en virksomheds visuelle identitet er genereret af et AI-system, kan det derfor være usikkert om der overhovedet er ophavsret til det pågældende logo. 

Det skaber bl.a. problemer i forhold til hvem der er den reelle ejer af det visuelle materiale og værdiansættelse af brandet ved investering eller salg. 

Samtidig indeholder mange AI-platforms brugsvilkår bestemmelser om licenser, genbrug af output eller begrænsninger i eksklusivitet, som virksomheder ofte overser.

2. Risiko for krænkelse af eksisterende rettigheder

Et andet vigtigt tema fra konferencen var risikoen for, at AI-genererede logoer minder om allerede eksisterende logoer eller varemærker.

AI-modeller trænes på enorme datamængder, som kan indeholde ophavsretligt beskyttet materiale eller ældre registrerede varemærkerettigheder. Selvom outputtet ikke er en direkte kopi, kan der opstå:

- risiko for varemærkekonflikter,

- risiko for ophavsretskrænkelser,

- eller udfordringer ved registrering af nye mærker.

Virksomheder kan derfor ikke gå ud fra, at et AI-genereret logo automatisk er “clearet” juridisk, blot fordi det er skabt af en algoritme.

3. Logoets særpræg

Derudover er det heller ikke givet, at et AI-genereret logo automatisk har særpræg, hvilket er et krav for at opnå varemærkeregistrering. 

Selv meget kreative AI-genererede brands kan derfor møde udfordringer ved registrering:

- Er mærket tilstrækkeligt særpræget?

- Krænker det ældre rettigheder?

Juridisk vurdering

Det er derfor vigtigt, at huske på, at logoer og varemærker kræver en reel juridisk vurdering, uanset at logoet er genereret med kunstig intelligens. Det kan f.eks. være en vurdering af om logoet opfylder kravene til registrering, eller om der kan være risiko for konflikter med ældre rettigheder. 

Der er ingen tvivl om, at AI bliver en del af fremtidens teknologier, designprocesser og generel markedsføring. Men den bør anvendes med omtanke - præcis som med andre kommercielle aktiver. 

Kontakt os

Vores IP-team følger udviklingen tæt og rådgiver virksomheder om bl.a. varemærker, design og ophavsret, herunder brugen af AI-generet logoer. 

Har I spørgsmål til AI-genereret branding, varemærkestrategi eller beskyttelse af jeres visuelle identitet, er I meget velkomne til at kontakte os.