02. november 2026

IP Fast Track åbner for sidste gang i 2026

Driver du en mindre virksomhed og vil du beskytte dit navn, logo eller produktdesign? Med IP Fast Track kan du få betalt ansøgningsgebyret og få dækket en del af udgifterne til rådgivning. Torsdag den 5. november kl. 09 åbner årets sidste ansøgningsrunde.

IP Fast Track er en del af regeringens iværksætterstrategi fra juni 2024. Ordningen skal hjælpe mikrovirksomheder hurtigt i gang med at beskytte deres varemærke- og designrettigheder. Den har et årligt budget på 5 mio. kr., som fordeles ligeligt mellem årets ansøgningsrunder.

Ansøgningsrunden den 5. november er den sidste i år, og det er først til mølle. Det plejer at gå hurtigt, så det gælder om at sidde klar ved tasterne. 

Det kan I få

Ordningen består af tre tilbud, som I kan søge enkeltvis eller samlet:

  • - Startpakke til varemærke: En dialogbaseret søgning, betaling af gebyret for en dansk varemærkeansøgning og to års overvågning af jeres varemærkeregistrering i Danmark.
  • - Startpakke til design: En dialogbaseret søgning og betaling af gebyret for en dansk designansøgning.
  • - Tilskud til privat IP-rådgivning: 50 % af jeres udgifter til rådgivning i forbindelse med registrering af et varemærke og/eller design, dog højst 10.000 kr.

En virksomhed kan pr. kalenderår højst få én startpakke til varemærke, én startpakke til design og 10.000 kr. i tilskud til privat IP-rådgivning.

Er jeres virksomhed omfattet?

Jeres virksomhed skal være en mikrovirksomhed efter EU’s definition. Det vil sige højst 9 ansatte og en årlig omsætning eller balance under 2 mio. EUR. I skal også have et aktivt dansk CVR-nummer.

I ansøgningen skal I derfor bl.a. oplyse virksomhedens omsætning, balance og antal ansatte. 

Hvis I vil vide mere om processen, kan I læse om tilskudsordningen og hvordan man ansøger på Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside her. 

Kontakt os

Hos Chas. Hude kan vi hjælpe dig med ansøgningen om tilskud og også med selve registreringen af dit varemærke eller design.

Kontakt en af vores rådgivere, hvis du vil høre mere.

Nina Fröhlich Hübner

Nina Fröhlich Hübner

Assistant Attorney, LL.M.

M: +45 33 19 34 62
nfh@chashude.com

 

 

Tina Jarl Christensen

Tina Jarl Christensen

Lawyer
European Trade Mark & Design Attorney

M: +45 27 74 34 46
tjc@chashude.com

 

 

Alexander Gantzler Døssing

Alexander Gantzler Døssing

Partner, Lawyer, LL.M.
European Trade Mark & Design Attorney

M: +45 27 74 34 40
aga@chashude.com

 

Nick Lissner

Nick Lissner

Lawyer, LL.M.
European Trade Mark & Design Attorney

 

M: +45 27 74 34 43
nl@chashude.com