30. september 2025

IP Fast Track: Ny ansøgningsrunde

Vi har tidligere skrevet en artikel om Erhvervshus Nordjyllands IP Fast Track-ordning for mikrovirksomheder. Nu åbner en ny ansøgningsrunde endnu en gang.

På torsdag åbner en ny ansøgningsrunde til IP Fast Track-ordningen.

IP Fast Track er en tilskudsordning, hvor mikrovirksomheder kan søge hjælp og økonomisk støtte til registrering af deres varemærke- og designrettigheder i Danmark.

Hvad består ordningen af?

Ordningen består af to startpakker, én til varemærker og én til design, samt muligheden for at få op til 10.000 kr. i støtte til privat rådgivning.

Startpakken til varemærker indeholder tre tilbud:

1. Dialogbaseret søgning for varemærke

2. Betalt gebyr for en dansk varemærkeansøgning, og

3. Varemærkeovervågning i to år

Startpakken til design indeholder to tilbud:

1. Dialogbaseret søgning for design

2. Betalt gebyr for en dansk designansøgning

Derudover kan man søge om tilskud til privat IP-rådgivning i forbindelse med registrering af varemærke- og/eller designrettighed.

Hvis ansøgningen om tilskud til rådgivning bliver godkendt, kan I få dækket 50% af jeres udgifter i forbindelse med rådgivningen, dog maksimalt 10.000 kr.

I kan læse mere om ordningen og kravene hertil i vores tidligere artikel

Ordningen åbner igen på torsdag den 2. oktober kl. 09, og lukker så snart puljen er løbet op. Ordningen er populær, så det er med at sidde klar ved tasterne. Den næste og sidste ansøgningsrunde i 2025 åbner den 6. november.

 

Kontakt os

Vi i Chas. Hude bistår gerne med ansøgning om tilskud via IP Fast Track-ordningen, og står også til rådighed, hvis I har spørgsmål til ordningen eller varemærker og design i det hele taget. Tag endelig fat i en af vores rådgivere inden for varemærker og design.

Alexander Gantzler Døssing

Alexander Gantzler Døssing

Partner, Lawyer, LL.M.

M: +45 27 74 34 40
aga@chashude.com

 

Tina Jarl Christensen

Tina Jarl Christensen

Lawyer
European Trade Mark & Design Attorney

M: +45 27 74 34 46
tjc@chashude.com

 

 

Nina Fröhlich Hübner

Nina Fröhlich Hübner

Assistant Attorney, LL.M.

M: +45 33 19 34 62
nfh@chashude.com