25. marts 2025
Ny ansøgningsrunde til Patentvoucher
En ny ansøgningsrunde til Erhvervshus Nordjyllands Patentvoucher åbner den 1. april kl. 09.00.
Patentvoucheren giver jer mulighed for at få tilskud til omkostninger forbundet med dit patentansøgningsforløb. Tilskuddet kan bl.a. dække udgifter til en privat rådgiver, forundersøgelser, dialogsøgninger eller det danske patentansøgningsgebyr.
For at kunne søge Patentvoucher, skal jeres virksomhed have et dansk cvr-nummer og opfylde den officielle definition af en SMV. SMV’er omfatter virksomheder, som har maksimalt 249 ansatte og har en årlig omsætning på højst 50 mio. EUR og/eller en samlet årlig balance på højst 43 mio. EUR. Derudover skal jeres virksomhed have gennemført et gratis IP-tjek ved et erhvervshus. Dette kan gøres via jeres regionale Erhvervshus her.
I kan søge om at få dækket 75% af omkostningerne og maksimalt få 75.000 kr. i tilskud pr. år. I skal derfor selv medfinansiere med minimum 25%.
Midlerne bliver uddelt efter først-til-mølle-princippet, og der er stor efterspørgsel. Jeres plads i køen afhænger af, hvor hurtigt I udfylder og indsender ansøgningen – jo kortere tid I bruger, desto bedre plads får I i køen.
Læs mere om patentvoucheren her.
Kontakt os
Hos Chas. Hude hjælper vi SMV’er med IPR beskyttelse, og rådgiver også gerne om Patentvoucher og det videre forløb. Så tag endelig fat i en af vores dygtige patentrådgivere, hvis I har spørgsmål.



