11. februar 2026

Stærk forbindelse mellem ulovlig handel med kopivarer og udnyttelse af arbejdskraft

Ny undersøgelse fra OECD og EUIPO viser en stærk forbindelse mellem kopivarehandel og udnyttelse af arbejdskraft.

Vi har tidligere skrevet en artikel om en rapport fra OECD og EUIPO, der viste at kopivarer udgør milliarder i global og europæisk handel. Rapporten understregede bl.a. at kopivarehandel er tæt forbundet med organiseret kriminalitet og medfører diverse sundheds- og sikkerhedsrisici.

OECD og EUIPO har nu lavet en ny fælles undersøgelse af sammenhængen mellem den globale kopivarehandel og udnyttelse af arbejdskraft.

Resultaterne viser, at ulovlig handel med forfalskede varer rent faktisk er tæt forbundet med udnyttelse af arbejdskraft, herunder især tvangsarbejde, børnearbejde og usikre arbejdsforhold.

Kopivarer stammer nemlig oftest fra lande, som har en tendens til at have svagere arbejdsmarkedsforhold, bl.a. fordi der er en begrænset håndhævelse af retsstatsprincippet og arbejdsregler. Der er altså tale om miljøer hvor både forfalskning og misbrug af arbejdskraft blomstrer i vidt omfang.

Undersøgelsen drager følgende vigtige konklusioner:

1. Lande, der er identificeret som kilder til forfalskede varer, udviser højere niveauer af tvangsarbejde, børnearbejde (herunder farlige former), uformel beskæftigelse og dødelige arbejdsulykker.

2. Lande med svagere beskyttelse af arbejdstagere – herunder lavere fagforeningsmedlemskab og kollektiv overenskomstdækning – er i højere grad udsat for ulovlige handelsnetværk.

3. En stigning i udbredelsen af tvangsarbejde er forbundet med en stigning i værdien af handelen med forfalskede varer, selv efter at der er taget højde for indkomstniveauer, eksportmængder og mindstelønninger.

4. Forfalskning af vare opretholdes ofte ved hjælp af misbrug af arbejdskraft for at reducere omkostningerne og maksimere de ulovlige fortjenester.

Ovenstående konklusioner giver særlig anledning til at overveje de negative konsekvenser, som kopivarer kan have. Ikke blot de økonomiske, kriminelle og sundhedsmæssige risici – men også en indirekte medvirken til opretholdelse af de uacceptable arbejdsforhold, som findes i de føromtalte miljøer.

Undgå handel med kopivarer

I Danmark har Patent- og Varemærkestyrelsen siden i sommer ført kampagnen ”Jeg Vælger Ægte”.

Kampagnen har til formål at skabe opmærksomhed omkring de negative konsekvenser ved kopivarehandel. Derudover giver kampagnen gode råd til hvad man skal være opmærksom på.

Læs mere om kampagnen her.

Vi hos Chas. Hude arbejder også for at beskytte vores kunders rettigheder, herunder at sikre, at jeres produkter ikke bliver kopieret.

 

Kontakt os 

Hvis I som virksomhed eller rettighedshaver har mistanke om at nogen kopierer jeres produkt, står vi klar til at hjælpe – både med rådgivning og reel handling.

Alexander Gantzler Døssing har et indgående kendskab til piratkopiering og arbejder blandt andet med emnet som en del af hans medlemskab i den internationale interesseorganisation INTA’s Anti Counterfeiting komité. Tag endelig fat i Alexander, eller en af vores øvrige rådgivere, hvis I har spørgsmål.

Alexander Gantzler Døssing

Alexander Gantzler Døssing

Partner, Lawyer, LL.M.

M: +45 27 74 34 40
aga@chashude.com

 

 

 

 

Tina Jarl Christensen

Tina Jarl Christensen

Lawyer
European Trade Mark & Design Attorney

M: +45 27 74 34 46
tjc@chashude.com

 

 

 

 

Nina Fröhlich Hübner

Nina Fröhlich Hübner

Assistant Attorney, LL.M.

M: +45 33 19 34 62
nfh@chashude.com