Patentansøgningens forløb

Hvor lang tid tager det at ansøge om et patent?

Det tager normalt 2-5 år at få et patent, fra man indleverer sin ansøgning, til patentet udstedes. For at opnå et patent, skal ansøgningen behandles af patentmyndigheden, som vurderer om din opfindelse opfylder de tre vigtigste betingelser for at opnå et patent: din opfindelse skal være ny, have såkaldt ”opfindelseshøjde”, og den skal kunne udnyttes industrielt. Derudover er der en række andre tekniske formaliteter, som skal være opfyldt. Dette forløb indebærer typisk en skriftlig dialog med patentmyndigheden, hvor vi både kan komme med argumenter for patenterbarheden samt evt. tilpasse ansøgningen, inden det endelige beskyttelsesomfang bestemmes. Vi er eksperter på området og guider jer igennem hele processen.

Et typisk forløb kunne være:

  1. Vi har et indledende møde med jer, hvor I fortæller os om jeres opfindelse.
  2. Vi foretager evt. en nyhedsundersøgelse for at få en forståelse af, hvad der ellers findes i patentlitteraturen inden for området. Dette kan give en indikation af, om jeres opfindelse er ny. Man kan selvfølgelig opnå et patent på en helt banebrydende ny opfindelse, men mindre kan også gøre det. Typisk kan man også opnå et patent på en ny videreudvikling af en eksisterende opfindelse
  3. Vi udarbejder en patentansøgning, hvor opfindelsen beskrives indgående. Dette foregår i tæt samarbejde med jer, da det er jer, der kender jeres opfindelse bedst
  4. Vi bliver enige med jer om en indleveringsstrategi for ansøgningen, dvs. hvor skal ansøgningen indleveres, f.eks. i Danmark ved Patent og Varemærkestyrelsen (PVS) eller ved den Europæiske Patentmyndighed (EPO)
  5. Efter ansøgningens indlevering må I gerne præsentere jeres opfindelse på messer, kundemøder mm. samt markedsføre den i salgsmateriale på internettet og lignende
  6. I har nu også mulighed for at videreudvikle på opfindelsen, hvis der er behov herfor, og hvis det giver mening
  7. Cirka 6-9 måneder efter ansøgningens indlevering, modtager vi myndighedens indledende vurdering af opfindelsens patenterbarhed samt en nyhedsundersøgelsesrapport. Nyhedsundersøgelsesrapporter indeholder eventuel kendt teknik for området, som myndigheden har fundet ved deres nyhedsundersøgelse
  8. På baggrund heraf vælger I, om I vil fortsætte ansøgningsprocessen, og I skal samtidig beslutte, om ansøgningen skal fortsætte som først indleveret, og/eller om den skal videreføres i andre lande/regioner. Dette skal ske senest 12 måneder fra ansøgningens indlevering. Det er bl.a. muligt, at ansøgningen videreføres som en PCT ansøgning ved den internationale patentmyndighed.
    Den internationale patentmyndighed udsteder ikke patenter, men udarbejder en patenterbarhedsvurdering, som kan lægges til grund i de lande, hvor I potentielt ønsker at opnå et patent. PCT fasen afsluttes 30 måneder fra jeres første ansøgnings indlevering. I kan kun få patent i de lande, hvor I vælger, at ansøgningen skal videreføres, når PCT fasen er slut. I alle de valgte lande, foretager de lokale patentmyndigheder også deres egen vurdering af opfindelsens patenterbarhed. På nuværende tidspunkt er der mulighed for at vælge over 150 lande. Se landene i Den internationale Patentmyndigheds nyhedsbrev her.

Gennem hele processen hjælper vi jer til at træffe de for jer bedste beslutninger.

Krav til opfindelsen

Visse betingelser skal være opfyldt for at opnå patent. Opfindelsen skal:

- være ny, dvs. på ansøgningsdagen må ikke være beskrevet eller på nogen anden måde offentliggjort nogetsteds i verden.

- have opfindelseshøjde, dvs. udvise en forskel fra det kendte, der ikke er indlydsende for fagmanden, for eksempel en fordel eller særlig virkning i forhold til det kendte.

- være industrielt anvendelig.

Vores kompetencer

Inden for patentrådgivning er vores specialer organisk og uorganisk kemi, bioteknologi, lægemidler, medicoteknik, elektronik, software, generel mekanik, mekanisk teknologi og plastteknologi.

Vi rådgiver i hele processen fra udviklingsfasen op til udarbejdelse af patentansøgninger over beskyttelse og håndhævelse af rettigheder til kommercialisering og forhandling af licensaftaler. 

Vi rådgiver også i forbindelse med krænkelser og retstvister, samt fastlæggelse af patentstrategi.

Har du spørgsmål til patentansøgningens forløb?

Vores rådgivere hjælper dig fra A til Z. Har du overvejelser om udvikling og markedsføring, om processen og produktudviklingen. Vi undersøger og ansøger for at sikre dit produkt.