Beskyt jeres produkts udseende
Når jeres design krænkes, falder værdien af jeres brand. Med designbeskyttelse sikrer I jeres investering, giver investorerne sikkerhed og jeres brand står stærkere mod konkurrenterne på markedet.
Når I har registreret jeres unikke design, kan I forsvare jeres produkts udseende mod kopiering og efterligninger fra konkurrenter. En designbeskyttelse giver jer nemlig en eksklusiv eneret til designet i op til 25 år.
Designbeskyttelse giver også investorer og samarbejdspartnere større sikkerhed for, at jeres produkts udseende er unikt og beskyttet – og i særlig grad, hvis I har sørget for, at der er foretaget de relevante forundersøgelser inden indlevering af jeres designansøgning.
På den måde kan I lettere tiltrække kapital eller skabe co-labs, som kan videreudvikle jeres design og dit brand.
Sørg derfor for at beskytte jeres produkts design fra starten, så I sikrer værdien af jeres virksomhed – nu og i fremtiden.
Hvornår skal vi søge om designbeskyttelse?
Kort fortalt, så snart I har udviklet jeres design og besluttet i hvilke lande, jeres design skal produceres, markedsføres og sælges.
Vi anbefaler, at I tidligt i processen får vejledning af vores kompetente designrådgivere.