David Würgler er direktør og chef for vores varemærkeafdeling. Han har over 25 års erfaring med beskyttelse og håndhævelse af immaterielle rettigheder. Han er uddannet advokat og har en international baggrund og har blandt andet arbejdet i USA og Schweiz.
Davids globale erfaring er særlig stærk inden for medie-, telecom- og underholdningsbranchen med fokus på håndhævelse af IP-rettigheder, anti-piratvirksomhed, retssager, IPR management, internet- og sikkerhedsteknologi, regulatoriske spørgsmål, juridisk rådgivning, forretningsudvikling og brandbeskyttelse.
Metaverse er også en af Davids rådgivningsområder. I en verden, hvor online-repræsentation og identifikation bliver mere og mere udtalt, er det rettidig omhu at forholde sig til, hvordan man kan beskytte værdien af sit brand i Metaverset.
David er også del af vores direktion, hvor han som direktør i samarbejde med Brit Olesen og Bo Stenhuus varetager den daglige drift af Chas. Hude.
”Notable practitioner”, IP Stars, ManagingIP (2023)
I 1997 var David bag det lovforslag, der indførte et forbud mod salg af piratdekodere. I 1998, et lovforslag der udvidede forbuddet mod salg af piratdekodere til at omfatte alle og ikke kun i erhvervsmæssige sammenhænge.
I 2002 grundlagde David den organisation som i dag hedder Nordic Content Protection (NCP) og var direktør til 2015. NCP dækker Norge, Danmark, Sverige og Finland. I 2012 var David medgrundlægger af en pendant til NCP i Baltikum.
David fik yderligere skærpelser af lovgivningen gennemført i Danmark i 2002 og 2006, hvilket resulterede i muligheden for at idømme op til seks års fængsel for piratkopiering med dekodere og lignende ulovligt udstyr.
I 2007 førte David sagen ved Østre Landsret, som indførte et forbud mod salg af såkaldte "tomme" smart cards. Dette bidrog til at styrke beskyttelsen af immaterielle rettigheder og skabte præcedens i bekæmpelsen af nye former for piratkopiering.
I 2012 var David instrumental i politiets første beslaglæggelse af domæner i Danmark, hvilket var et vigtigt skridt i kampen mod online piratkopiering og beskyttelse af rettighedshaveres interesser.
I 2013 var David bag at få løftet straffen fra 1 til 3 års fængsel for dekoderpirateri i Norge. I 2014 var David bag indførelsen af et forbud i Sverige mod privat brug af piratdekodere.
Fra 2016 til 2022 udvidede David Würgler sit virke og arbejdede internationalt med rettighedsbeskyttelse i USA, Europa og APAC- (Asia-Pacific) regionen. Hans arbejde omfattede rådgivning af virksomheder og rettighedshavere om beskyttelse af deres immaterielle rettigheder på tværs af forskellige jurisdiktioner og samarbejde med internationale team af advokater og eksperter. Han bidrog til effektivt at bekæmpe piratkopiering, krænkelser og andre former for misbrug af intellektuel ejendom på globalt niveau.
Direktør / Seniorpartner/ Lawyer / Head of Trademarks, Chas. Hude, 2023 -
Chef for varemærkeafdelingen/ Lawyer, Chas. Hude, 2022 - 2023
Advokat / Legal Director / Co-Head of TMT / Head of IPR, Magnusson, 2020 - 2022
Partner, Advokatfirmaet David Würgler / DWLAW, 2019 - 2022
Forskellige positioner inden for Anti-Piracy Litigation, Kudelski Group, 2016 - 2022
Forskellige positioner inden for IPR Management, Telenor Broadcast Holdning AS, 2006 - 2015
CEO, STOP Nordic I/s, 2002 - 2006
Advokatfuldmægtig, ADVODAN, 2001 - 2002
Advokatfuldmægtig, Advokatkontorerne, 2000 - 2001
Legal Advisor, Canal Digital Denmark A/S / Viasat A/S, 1996 - 1999
Advokat, 2002
Cand. jur., Københavns Universitet, 1999
The Danish Bar and Law Society (Advokatsamfundet)
INTA (International Trademark Association)