15. februar 2021

Målrettede ansøgninger - men hvad er målet?

Vores kollega Louise Floor Frellsen har endnu engang blogget på ing.dk. Denne gang handler det om, hvad man målretter ansøgningerne til, og hvordan sagsbehandlingen påvirkes af, hvem man har fået som sagsbehandler.

For nyligt havde jeg fornøjelsen af at få en introduktion til et af de imponerende søgeredskaber der findes til patentanalyse. Jeg har tidligere nævnt, at der findes masser af databaser, hvor man kan slå patenter op, men derudover findes der værktøjer til mere sofistikeret søgning og metanalyse af resultaterne.

Når man godt kan savne databehandling en smule i sin dagligdag, er det svært ikke at blive glad for at få nogle grafer at lege med og analysere på. Samtidig siger de forskellige mulige analyser også noget om, hvad man forventer, det er vigtigt at holde øje med i branchen.

Meget af den information, man som standard kan trække ud, virker måske oplagt (men ikke desto mindre spændende). For eksempel kunne man se på en sammenligning af, hvor i verden de første ansøgninger typisk bliver indleveret inden for et bestemt felt eller af en bestemt virksomhed. Man kan også se på, hvilke lande ansøgningen normalt spredes til derefter. Det kunne give en idé om, hvor ansøgerne kommer fra, og hvilke markeder de anser for mest vigtige. Dermed kan man give sin klient et billede af, hvor der er mest konkurrence og hvor det er mest nødvendigt med beskyttelse af sine ideer.

Læs blogpostet og kommentarer på Ingeniøren

 

Louise Floor Frellsen

Louise Floor Frellsen

Patent Attorney

T: +45 33 19 34 73
M: +45 27 74 34 73
E: lff@chashude.com