Chas. Hudes Patent Attorney Louise Floor Frellsen har igen blogget om patenter på ing.dk. Denne gang tester Louise kuglepenne med sletteligt blæk i hjemmelaboratoriet.
For en måneds tid siden skrev jeg lidt om udviklingen af teknologi og patenter for kuglepenne og fyldepenne, som I heldigvis kunne minde mig om, er det danske ord for den slags skriveredskaber. Jeg blev i den sammenhæng også mindet om en anden gren af skriveredskabsteknologien: kuglepenne, hvor blækket kan viskes ud.
For at sådan nogle kuglepenne med sletteligt blæk skal være nyttige, kræver det to ting: at man kan fjerne blækket ordentligt, uden det bare tværer ud eller kommer igen og mindst lige så vigtigt, at det bliver på papiret, når man ikke vil viske det ud.