Til vores kontor i København søger vi en dygtig jurastuderende, der er ivrig efter at prøve kræfter med jura i praksis. Din primære opgave bliver at assistere vores IP Administratorer, jurister og rådgivere.
Hos Chas. Hude har vi siden 1896 rådgivet danske og udenlandske virksomheder om immaterielle rettigheder. Vores specialer er patenter, varemærker, designs og brugsmodeller.
Vores kunder tæller danske og udenlandske virksomheder, forskningsinstitutioner, universiteter, iværksættere og opfindere, deriblandt mange markante virksomheder med kendte varemærker og produkter.
Arbejdsopgaver
Du skal assistere kontorets IP Administratorer, rådgivere og jurister med sagsbehandling, udarbejdelse af responsa, overvågning af nye registrerede varemærker og informationssøgning.
Du vil derudover løbende blive inddraget i firmaets øvrige ad hoc-opgaver og administrative arbejdsopgaver.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende studiejob med udviklingsmuligheder, hvor du samtidig får dygtige og motiverede kolleger. Vi holder til midt i København i moderne kontorlokaler i et historisk pakhus lige ved cykelbroen Lille Langebro, hvor du vil indgå i et team på i alt to studentermedhjælpere.
Arbejdstiden vil være 10 - 15 timer pr. uge, som du aftaler med din nærmeste leder. Har du behov for færre timer eller fleksible arbejdstider i forbindelse med dine eksamensperioder, så finder vi selvfølgelig ud af det.