Få svar på dine spørgsmål om design og designbeskyttelse

Hvad er et design? Hvorfor registrer et design? Og er en designbeskyttelse nok til at sikre dit produkt mod kopiering eller efterligninger?

Vi har samlet en lang række spørgsmål om design og designbeskyttelse, så du kan finde svar på dine spørgsmål om denne type IPR-beskyttelse.

Hvis du sidder tilbage med flere spørgsmål, er du velkommen til at booke en af vores designrådgivere til et uforpligtende møde.

Hvad er et design?

Design er dit produkts udseende. Når du registrerer dit design, beskytter du netop dit produkts udseende, det vil sige produktets farver, form og mønstre. Det kan fx være en specielt udformet stol.

Hvorfor registrere et design?

Kort fortalt, du skal registrere dit design, hvis du vil have eneret til produktets udseende og beskyttelse mod andres efterligninger.

Kunder vælger ikke altid produkter efter funktion, men også design. Det kan derfor være af afgørende betydning, at du kan beskytte dit produkt mod kopier, når du skal ud på markedet.

Hvornår skal man søge designbeskyttelse?

Det er en god idé at registrere dit design, før du investerer i markedsføring og produktion. Beskyttelsen af dit design indtræder nemlig allerede fra det tidspunkt, du har indleveret ansøgningen.

Vær opmærksom på, at en ansøgning om registrering af et EU-design skal indleveres inden for det første år efter offentliggørelsen.

Hvor længe gælder en designbeskyttelse?

En dansk designregistrering løber i fem år ad gangen. Det betyder, at du hvert femte år skal betale en fornyelsesafgift for at forny registreringen yderligere 5 år.

Det er muligt at forny rettigheden maksimalt 4 gange, så den maksimale beskyttelse for en designregistrering er 25 år.

Vores designrådgivere kan hjælpe med alt fra forundersøgelser til registrering af dit design og vurdering af, om dit produkt også bør beskyttes med et patent eller varemærke. Book et møde for en uforpligtende snak om dine muligheder.

Er designbeskyttelse nok?

Nogle gange, men ikke altid.

En designregistrering beskytter dit design mod kopiering eller produktefterligninger, og designbeskyttelse ses ofte som en beskyttelse mellem patenter og varemærker.

Det er derfor vigtigt at overveje, hvordan du beskytter dit produkt bedst muligt. Det kan være, at du både vil beskytte udseendet på dit produkt – altså designet – og de tekniske elementer, som beskyttes gennem patent, men også dit produktnavn, hvilket kræver en varemærkeregistrering.

Book en af vores designrådgivere for en vurdering af, om du bør sikre dit produkt med andre immaterielle rettigheder.

 

Hvad koster en designbeskyttelse (pris)?

En designregistrering er ofte en relativ ”billig” og hurtigt rettighed at opnå sammenlignet med fx et patent eller en varemærkerettighed. Men en designbeskyttelse afhænger altid af omfanget af ansøgningen og mængden af nødvendig rådgivning før, inden og efter.

Kontakt os for at få et tilbud på udarbejdelsen af din designansøgning.

Design, patent eller varemærke: Hvad er forskellen?

Designbeskyttelse er et godt supplement til patenter og varemærker. Groft sagt, beskytter designregistreringen dit produkts udseende, mens et patent beskytter produktets funktion, og varemærket beskytter produktets navn.

Hvis det vigtigste ved dit produkt er funktionen, fx medicin, så giver det måske bedst mening at overveje patent- og varemærkebeskyttelse, mens design kan være mindre relevant. Hvis du omvendt laver almindelige flaskeåbnere, der blot har et særligt udseende, så kan det være, at det er udseendet (designet), der er det vigtigste, og hvis flaskeåbneren promoveres under et særligt navn, så vil varemærket også være relevant.

En registreret EU-designbeskyttelse dækker i op til 25 år, når blot den er indleveret inden for det første år efter offentliggørelsen. Så det er vigtigt at tænke designbeskyttelse ind fra starten, når du går i markedet med et produkt.

Vores patent-, varemærke- og designrådgivere vejleder om den rette kombination af beskyttelser, som sikrer din virksomheds brand langt ind i fremtiden.

Hvad er fordelen ved samregistrering?

Det er muligt at registrere flere designs under én ansøgning – også kaldet samregistrering. Samregistrering giver dig mulighed for at spare omkostninger på officielle gebyrer.

Ønsker du at beskytte designs, som hører til samme hovedklasse i designsystemet efter Locarno-klassifikationen? Så kan du samregistrere dem. Det gælder for eksempel, hvis du vil designbeskytte en stol, en sofa og et bord. Dem kan du samregistrere, da de alle tilhører hovedklassen møbler.

Ring til os, hvis du har spørgsmål til, om netop dine designs kan samregistreres.

Hvor skal jeg søge om designbeskyttelse?

En designregistrering er en geografisk rettighed. Du bør derfor overveje det geografiske omfang af den beskyttelse, du ønsker.

Du skal kun søge om designbeskyttelse i de markeder, hvor du ønsker at markedsføre og sælge dit design, og eventuelt i de markeder, hvor du vurderer, at der er stor risiko for, at dit design vil blive krænket.

Vi anbefaler derfor, at du tidligt i processen får vejledning af vores kompetente designrådgivere. De kan rådgive dig om i hvilke lande, du bør søge at få dit design beskyttet.

Har du brug for et råd?

Tag en snak med en af vores rådgivere. De har blik for mulighederne i din idé og kan stille dig de rette forretningskritiske spørgsmål.

Sammen finder vi den beskyttelse, som passer til dig og din forretning. Og husk, det første råd er altid gratis.