Et skridt foran konkurrenterne

IP-taktik er den daglige manøvre, der sikrer, at I når i mål med virksomhedens overordnede IP-strategi forankret i forretningsstrategien. Konkurrencevilkår og markeder ændrer sig hurtigt og konstant. Derfor er det et afgørende parametre for virksomhedens succes, at I handler hurtigt og velfunderet i jeres IP-arbejde, når ændringerne pludseligt kræver, at I skifter IP-taktik for fortsat at nå den langsigtede strategi.

Det kan være, at I selv skal være mere IP-aktive og sikre jeres egne rettigheder. Eller det kan være, at I skal forsvare jeres rettigheder eller undersøge om eksisterende rettigheder, som kan være i vejen for jer, overhovedet er gyldige.

Taktik anvendes for at fremme virksomhedens egne interesser i et konkurrencedygtigt marked. Hos Chas. Hude oplever vi ofte, at vores kunder presses forretningsmæssigt, hvis konkurrenter skifter strategi, eller nye spillere træder til.

Det kan eksempelvis være en konkurrent, der har opnået et bredt patent, der truer et kerneområde i jeres forretning. Eller, det kan være en konkurrent, som pludseligt bliver meget patentaktiv.

Det kan også være, når en ny spiller træder ind på markedet med aggressiv markedsføring af opfindelser og produkter, hvor disse måske krænker jeres rettigheder. Konkurrenten udnytter måske et hul i markedet, hvor I mangler patenter eller patentansøgninger. Altså en situation der kræver, at I nøje overvejer, om I har det rette IP-taktik

Patentrådgiver og pantentadvokater

Bliv en dygtig IP-taktiker

At være en dygtig IP-taktiker kræver, at I er forudseende og på den korte bane hele tiden anvender virksomhedens midler og muligheder optimalt. I må gennemføre de nødvendige og bedst mulige handlinger for at nå forretningsstrategien og IP-strategiens mål eller delmål.

Taktikeren behersker situationen bedst ved at være forudseende. I har brug for overblik over de forskellige og relevante IP-taktiske muligheder, som jeres virksomhed har i den givne situation. På den vis muliggør I et aktivt og bevidst valg af IP-taktik, der sammenholder ressourceforbruget i økonomi og tid med risici.

Jeres valg af IP-taktik må være veldokumenteret for at vinde opbakning på direktionsgangen, i bestyrelsen eller i forbindelse med investering og finansiering. I har også brug for et solidt beslutningsgrundlag, måske med alternative forslag til taktikken. 

Chas. Hudes værktøjskasse, IP-løsningsrummet, hjælper jer med at nå hele vejen rundt i den process. 

Få nye IP-taktiske værktøjer

I arbejdet med IP-taktik hjælper Chas. Hudes specialiserede rådgivere med afklaring af jeres virksomheds behov, muligheder og forventninger nu og på sigt. Med værktøjet IP-løsningsrummet analyserer vi jeres forretningsmæssige situation og relevansen af de muligheder, som I har i relation til en given IP-udfordring indenfor:

Retssag, licens, patentering, pending-strategi, overvågning, krænkelsesvurdering, indsigelse/indvending, samarbejdspartner, hemmeligholdelse, work-around, offentliggørelse og prior-art-seach. 

Vi ser på mulighederne i hvert område, når de står alene eller kombineres med hinanden, og vi ser på de økonomiske konsekvenser.

I IP-løsningsrummet kortlægger vi også jeres retrætemuligheder og de mulige udfald af disse. Analysen følges op af vores anbefalinger til IP-taktik. Jeres samarbejde med Chas. Hude omkring IP-taktik munder ud i en rapport, som I kan benytte som dokumentation og beslutningsgrundlag. Rapporten angiver på overskuelig vis de mulige løsningsrum, som I har i virksomheden, og hvor det er muligt, de økonomiske konsekvenser. 

Rapporten synliggør også klare anbefalinger til taktikken under givne forudsætninger, og vi afvejer forudsætningernes sandsynligheder, hvor det er relevant og muligt. Med et professionelt og kontinuerligt arbejde omkring IP-taktik kan I, til gavn for forretning og bundlinje, være et skridt foran konkurrenterne og håndtere udfordringer og konfliktsituationer, så snart de opstår.