Patent på navn med hjælp fra patentrådgiverne

Søg patent - sådan!

Hvis du har en ny opfindelse, som endnu ikke er offentliggjort, men som adskiller sig væsentligt fra eksisterende opfindelser, og som kan udnyttes industrielt, er der en god chance for, at du kan søge patent på opfindelsen.

Du kan i princippet selv udfylde og indsende en patentansøgning. Men der er en række krav til ansøgningen, som skal overholdes, hvis du vil opnå patentbeskyttelse af din idé – og så er der den strategiske dimension. 

For du får patent af det, du beder om. Hvis din ansøgning er for snæver, misser du potentielle kommercielle muligheder. Hvis den er for bred, bliver den afvist.

Hos os kan du få hjælp til at skrive din patentansøgning. Book en af vores patentrådgivere for en uforpligtende snak.

Har du forholdt dig til andres patenter?

De fleste virksomheder får på et tidspunkt brug for at søge patent eller forholde sig til andres patenter for at sikre sig, at de ikke krænker andres rettigheder, når de udvikler deres idé til et produkt. 

Det kan derfor være en god idé at udarbejde en såkaldt patentsøgning. Det er en undersøgelse af, om der allerede findes patenter eller igangværende patentansøgninger, som muligvis kan forhindre dig i at udvikle og markedsføre dit produkt. 

En sådan patentsøgning kan i et vis omfang laves i offentligt tilgængelige databaser, mens de kommercielle databaser har bedre søgeværktøjer.

Vi har stor erfaring i patentsøgninger, der tager udgangspunkt i din teknologi og de geografiske områder, som du gerne vil kunne operere frit i. Tag fat i en af vores rådgivere, hvis du har brug for et godt råd eller strategisk sparring.

Patentrådgiver beskytter dine rettigheder

Undgå at udvikle på en idé, som ikke kan beskyttes

Inden du ansøger om patent på din idé eller opfindelse, kan du bruge Patent- og Varemærkestyrelsens database til at undersøge, om der findes lignende opfindelser. Det kan give dig en indikation af, om din idé er ledig. 

Hvis du er tidligt i processen, kan vores rådgivere hjælpe dig med at udvikle et produkt, som kan patenteres og udvikles til et markedsførbart produkt.

Book os til en uforpligtende snak.

Få svar på dine spørgsmål om patenter og patentansøgning

Vi får mange interessante og udfordrende spørgsmål fra vores kunder om patenter og patentansøgning.

Dem har vi samlet her, så du også kan få svar på forskellen mellem et patent og et varemærke, hvor ofte patenter skal fornys, og om det er klogest at søge patent i Danmark eller udlandet.