Plastforurening fra verdenshavene skyllede ind på land. På fisketurene på Bali fangede de mere plastik end fisk, og der lå bunker af affald på strandene i Sri Lanka.
“Det gik jo ud over lokalbefolkningens levebrød, hvad end det var fiskere eller inden for turisme. Da vi nogle år efter var på Sri Lanka, gik vi på en fem kilometer lang strand forbi det samme stykke plastik fem dage i træk. Dér tænkte vi, at det jo ikke er svært at samle op, men at det jo skal smide op i en skraldespand,” fortæller Keller Jørgensen, der så muligheden i at bidrage lokalt på flere niveauer.
Du køber ikke kun et par solbriller, du køber også halvanden kilometer strandrens
Michael fik en idé: hvorfor ikke genbruge havplasten og samtidig rense strandene for de store mængder skrald. Plasten genanvendes til at udvikle produkter, der kunne sælges til at finansiere endnu mere strandrensning. Og på sigt udvide til flere områder og lande.
Et velsmurt økosystem, hvor infrastruktur anvendes og bidrager lokalt. Mange tons affald indsamles om året. Derfor skabes en bæredygtig formel, der kan udvides til flere strande og lande. Fungerer det godt ét sted, kan konceptet udvikles til andre steder.
“Processen er jo ikke så svær. Der skal bare hænder nok til at samle op, som vi kan aflønne. Da der kommer mange turister, vil pengene komme fra på at købe solbriller og iPhone-covers lavet af genbrugsplast. Plastikflaskerne kan bruges til polyestertekstiler til at producere tøj, da der i Sri Lanka i forvejen er fabrikker og infrastruktur til sådanne produktioner,” beskriver Keller.
“Vi har lavet en model på Sri Lanka, som vi ret hurtigt kan skalere op, således at vi kan indtage større områder. Vi vil jo gerne rense mest muligt strand for plastik og vejen derhen er, at tjene penge på de produkter vi sælger.”