Det virtuelle marked i et IP-retligt perspektiv

Varemærkerådgiver Alexander Gantzler ser tilbage på årets internationale varemærkekonference, INTA 2022. Blandt nøgleemnerne på konferencen var udviklingen på det virtuelle marked med relativt nye digitale begreber som NFT og Metaverset.

På årets største internationale varemærke konference, INTA 2022, var et ganske naturligt samtaleemne blandt de internationale kolleger, samarbejdspartnere og klienter, at vi atter og endeligt havde fornøjelsen af at kunne mødes fysisk ovenpå to års begrænsning af den internationale fællesskabsfølelse.

På det faglige plan var COVID-19 dog placeret på et sidespor. For mens store dele af vores fysiske hverdag har været præget af begrænsninger, så har udviklingen i den virtuelle verden, med relativt nye digitale begreber som ”NFT’er” og ”Metaverset”, stået alt andet end stille. Af samme årsag var disse to begreber, og de afledte immaterialretlige vinkler, blandt nøgleemnerne på årets konference.

Digitalt omsætningsaktiv
En NFT er en Non-fungible Token. Det begreb kan bedst beskrives som et digitalt omsætningsaktiv, som f.eks. et digitalt kunstværk, en video- eller lydfil. At man er ejer af et digitalt kunstværk i form af en NFT betyder ikke, at man er den eneste, der kan se det, men man har derimod et digitalt bevis på, at man er ejer af værket.

Nye vinkler og overvejelser
Listen over interessante IP-retlige overvejelser i den henseende er mangfoldig, og det kan i særdeleshed henføres til, at NFT’er er et dugfriskt juridisk emne, der blandt andet åbner for nye vinkler og overvejelser i forhold til varemærkeporteføljepleje og virtuelle IP-krænkelser.

Emnet blev berørt både ved flere interessante diskussioner og oplæg på årets INTA. Ayala Deutsch, der er chefjurist ved den amerikanske basketball sammenslutning NBA, fortalte blandt andet om NBA’s lancering af organisationens egne NFT’er, der består af retten til originale korte videoklip.

Det lyder måske relativt banalt, men som med alle andre sjældne varer er markedet styret af udbud og efterspørgsel. NFT’erne er yderst populære, og videresælges derfor for svimlende beløb.

Hvor der er hurtige penge at hente, vil enhver, der kender bare en lille smule til IP-rettigheder også vide, at der indfinder sig både lyssky og kreative aktører, der vil ride med på bølgen. NFT-markedet er ingen undtagelse. På det internationale marked, særligt i USA, er eksemplerne på tvister om IP-rettigheder i relation til NFT’er allerede begyndt at se dagens lys.

Krænkelsessager: Hermès og Nike
Det traditionsrige og velrenommerede franske modehus, Hermès, har til eksempel en verserende sag mod Mason Rothchild, en amerikansk virtuel kunstner, som påstås at have krænket ophavsretten til den velkendte Birkin-taske. Dette ved at bruge Birkin-tasken som en central del af sit digitale kunstværk - en NFT. NFT’en har kunstneren i øvrigt valgt at navngive ”MetaBirkins”. Efter Hermès’ opfattelse krænker kunstværket både deres ophavs- og varemærkerettigheder.

Den amerikanske sportsgigant, Nike, har også en verserende sag ved de amerikanske domstole. Her er en af verdens største markedspladser for ”sneakers”, StockX, blevet sagsøgt for at have udarbejdet et særligt pengeskabssystem, hvor man køber et fysisk eksemplar af et par Nike sko, som man gerne vil investere i. Skoen bliver dog aldrig leveret, men opbevaret hos StockX i et pengeskab. Det er nemlig en ”Vault NFT”, der udgør rettigheden til de pågældende sko. På den måde får man som køber af skoen et digitalt bevis på, at man ejer skoen, i stedet for at få den fremsendt fysisk.

StockX påstår i sagen, at der blot er tale om naturlig udvidelse af købsprocessen for investering i sjældne kondisko, på den måde, at kunden blot får en digital kvittering som bevis på ejerskabet af den fysiske sko, der har den afledte effekt, at skoen er lettere, smartere og billigere at omsætte som investeringsobjekt.

En ”Vault NFT” kan sammenlignes med f.eks. investering i obligationer, aktier eller valuta. Investeringsobjektet er i StockX-eksemplet blot en sko og dens efterspørgsel i markedet understøtter NFT’ens værdi. Nike mener, måske knap så overraskende, at NFT’en er et separat produkt, som udgør en krænkelse af blandt andet Nikes varemærkerettigheder, amerikanske regler om ”unfair competition” etc.

Virtuelle krænkelser
De to nævnte sager er blot eksempler på verserende krænkelsessager, der bør give stof til eftertanke for både rettighedshavere og varemærkerådgivere.

De verserende sager og NFT’ernes hurtigt voksende popularitet, rejser nemlig en række spørgsmål i forhold til virtuelle krænkelser:

 - Er en klassisk varemærkeportefølje, som er udformet til det fysiske marked, gearet til at man kan gribe ind overfor en virtuel kopivarer, der f.eks. bliver solgt til brug i Metaverset?

- Hvordan forholder man sig til det faktum, at tilbagekaldelse og destruktion – der er helt almindelige instrumenter i en forbudssag – kan vise sig at blive en praktisk umulighed i relation til NFT’er og blockchainteknologien?

- Regulerer rettighedshavers eksisterende licensaftaler det nye marked og de eventuelt afledte problemstillinger?

Disse spørgsmål - og mange flere - mangler endnu afklaring i retspraksis. Vi følger derfor fortsat udviklingen omkring NFT’er, blockchain, Metaverset og alle de andre nye begreber med stor faglig interesse.