Varemærke­beskyttelse: Styrk værdien af dit brand

Skab værdi omkring dit brand med strategisk varemærkebeskyttelse. Et registreret varemærke er et kvalitetsstempel, som kan beskytte dine varer, ydelser og kunder mod kopister.

Om du er nystartet iværksætter eller har en etableret virksomhed, så er varemærkebeskyttelse en investering i dit brand, som kan blive til penge i din lomme i fremtiden.

For et registreret varemærke er mere end blot en sikkerhed for, at ingen andre kan lave produkter i dit navn. En korrekt registrering er reel værdi, som kan omsættes til markedsandele, forretningsudvikling og investeringer.

Fem fordele ved at registrere dit brandnavn eller logo

1. Eneret til dit varemærke fra første dag, du indleverer din ansøgning

2. Styrket genkendelighed og position på markedet

3. En bedre forhandlingssituation

4. God tid til at planlægge markedsføring og strategi 

5. Umiddelbart bevis på, at du har eneret på dit varemærke 

– og så er et varemærke evigt, hvis blot du bruger det aktivt og fornyer registreringen hvert 10. år! 

Kort fortalt, brug varemærkebeskyttelsen til at kommercialisere dit brand og sikre din virksomheds fremtid – både hjemme og i udlandet.

Få svar på dine spørgsmål om varemærkebeskyttelse

Vi har samlet de spørgsmål om varemærkebeskyttelse, som vi ofte får fra vores kunder.

Her kan du finde svar på forskellen mellem et patent og et varemærke, hvorfor varemærker skal registreres i forskellige lande, om det kræver en rådgiver at registrere et varemærke og meget andet. 

Dansk eller international varemærkebeskyttelse?

Når du laver en varemærkebeskyttelse er det en god idé fra første færd at beslutte dig for strategien. Skal dit varemærke kun sælges i Danmark, men måske produceres i udlandet?

I en sådan situation er der risiko for, at en anden registrerer dit varemærke i produktionslandet, så du er nødt til at købe det tilbage til en forhøjet pris.

Derfor er det vigtigt, at du har en grundig strategi for, hvordan du skal beskytte dine varemærker. 

Step-by-step: Varemærke­registrering

Når vi laver en varemærkeregistrering, starter vi altid med at skabe os overblik over udfordringer og potentialer for dit varemærke med en række vigtige overvejelser:

Vil myndighederne godkende navn eller logo, kan det beskyttes, og har andre prøvet med et lignende koncept, navn eller design?

Hvor skal dit brand markedsføres, hvor skal produktet fremstilles, er der risiko for at andre vil kopiere det eller prøve at sikre sig rettighederne før dig?

Hvem skal være indehaver, hvem skal eje navnet? Og hvad skal du registrere, hvor og hvornår?

Når strategien er på plads, går vi hurtigt i gang med at sikre de rettigheder, du har brug for. Vi undersøger, om der kan komme udfordringer i fremtiden, og vi rådgiver dig om, hvordan du styrer udenom.

Book et møde med en af vores varemærkerådgivere for en snak om dine muligheder.