Få svar på dine spørgsmål om varemærkebeskyttelse

Vi har samlet de spørgsmål om varemærkebeskyttelse, som vi ofte får fra vores kunder.

Her kan du finde svar på forskellen mellem et patent og et varemærke, hvorfor varemærker skal registreres i forskellige lande, om det virkelig kræver en advokat at registrere et varemærke og meget andet. 

Hvis du sidder tilbage med flere spørgsmål, er du velkommen til at booke en af vores varemærkerådgivere til et uforpligtende møde.

Hvad er et varemærke?

Et varemærke er et symbol, der bruges til at identificere en handelsvare. Dit varemærke er det symbol, som dine kunder kender dig på, og som adskiller dine produkter fra dine konkurrenters – også populært kaldet dit brand.

Dit varemærke har derfor stor værdi for din virksomhed.

Hvorfor er varemærkebeskyttelse nødvendigt?

Når du har et stærkt produkt eller et velkendt brandt, er der stor risiko for, at andre vil forsøge at kopiere og sælge produkter, som til forveksling ligner dine produkter.

Hvis du ikke har sikret dig eneretten til dit brands unikke kendetegn, kan du blot se til, mens andre tjener penge på dit brand – eller værre endnu, skuffer dine kunder med et ringere produkt. Når du registrerer dit varemærke, kan du derimod kræve kopisterne stoppet og retsforfulgt.

Derfor anbefaler vi alle virksomheder at registrere deres varemærker. Vil du have et uforpligtende tilbud på, hvordan vi kan beskytte din virksomheds idéer?

Hvad er forskellen på et patent og et varemærke?

Populært sagt er patentbeskyttelse vigtigt for at passe på dine unikke opfindelser og teknologier, mens varemærkebeskyttelse er sikringen af formgivning og design, som er unikt for dit produkt.

Der er naturligvis en mere detaljeret forklaring, for de tekniske og strategiske overvejelser ved patent- og varemærkebeskyttelse (også kaldet IPR).

Hvis din virksomhed har mere end en håndfuld patenter og muligvis drømmer om at producere produkter i udlandet eller sælge til andre lande, er det tid til at blive mere strategisk med sine patenter og varemærker.

Hvordan søger jeg om et varemærke (varemærkeansøgning)?

Du kan starte med at se, om din idé er registreret som varemærke i Danmark på Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside.

Hvis idéen er ledig, er næste skridt at udfylde din varemærkeansøgning. Det kan du også gøre online gennem Patent- og Varemærkestyrelsen ved at angive, hvilke type varemærke, du ønsker at registrere.

Selv om din idé er ledig i Danmark, kan en europæisk eller international varemærkebeskyttelse forhindre dig i at udnytte din idé.

Spørg en af vores varemærkekonsulenter til råds, hvis du er i tvivl om din varemærkeansøgning.

Hvor skal jeg registrere mine varemærker?

Du bør som udgangspunkt registrere dine varemærker i de lande, hvor din virksomhed har kommercielle interesser – altså ikke kun i lande, hvor du ønsker at sælge produktet:

> De lande, hvor virksomheden sælger sine produkter

> Det land, hvor virksomheden har hovedkontor

> De lande, hvor virksomheden får produceret varer

Forestil dig, at du har registreret dit varemærke i Danmark, fordi det er dér, dine produkter skal sælges. Men dit produkt bliver produceret i Kina, hvor du ikke har registreret dit varemærke.

I en sådan situation er der risiko for, at en anden registrerer dit varemærke i produktionslandet (særligt i Kina), så du er nødt til at købe det tilbage til en forhøjet pris.

Derfor er det vigtigt, at du har en grundig strategi for, hvordan du skal beskytte dine varemærker. 

Book en af vores rådgivere til et uforpligtende møde, hvis du have input til strategien for dine varemærker.

Pris: Hvad koster en varemærkebeskyttelse?

Det kommer an på, hvor din varemærkebeskyttelse skal gælde. Danmark? Norden? Europa? Du kan vælge at registrere dit varemærke i alle de lande, du opererer i, eller sikre dig én fælles europæisk beskyttelse.

Hos Chas. Hude koster en varemærkeregistering i et europæisk land 5.950 kr., mens en varemærkebeskyttelse, der dækker hele Europa, koster 10.500 kr. – altså, lige under det dobbelt.

Få et uforpligtende tilbud på beskyttelse af dine varemærker.

Skal man altid bruge en advokat til at sikre varemærkebeskyttelse?

Nej. Du kan sagtens registrere dit varemærke selv. Du skal dog være opmærksom på, at hvert varemærke skal registreres separat og den proces kan være både omfattende og tidskrævende.

Vil du have et uforpligtende tilbud på registrering af dine varemærker?

Har du brug for et råd?

Tag en snak med en af vores rådgivere. De har blik for mulighederne i din idé og kan stille dig de rette forretningskritiske spørgsmål.

Sammen finder vi den beskyttelse, som passer til dig og din forretning. Og husk, det første råd er altid gratis.